Vi befinder os højt oppe i de italienske alper, hvor den nyansatte politiassistent Massimo Marini netop er ankommet til byen. Der er sket et forfærdeligt bestialsk mord, og Massimo haster direkte til gerningsstedet, hvor den ældre politikommissær og specialist i profiling Teresa Battaglia allerede befinder sig. Hun har bestemt ikke meget tilovers for den unge og flotte politiassistent, men han erfarer hurtigt, at hun trods sin ubehøvlede fremtoning er højt respekteret af sine kollegaer.

Teresa er overbevist om, at mordet vil være det første i en række af seriemord, og at gerningsmanden lider af en ekstrem psykose. Netop på det punkt har Terese en stor ekspertise, men der er alligevel noget, der forvirrer hende i forhold til gerningsmanden. Han er ikke som andre, hun har stiftet bekendtskab med.

Men Teresa har sit at kæmpe med. Hun er afhængig af sin hjerne, og netop på det punkt er der ved at ske noget fatalt. Hun er diabetiker og en svigtende hukommelse og blackouts sætter hendes helbred over styr. De bliver kaldt ud til endnu et bestialsk overfald – forskellen er blot, at offeret stadig er i live. Når Teresa mon at stykke alle sporene sammen, inden al hendes viden går tabt i glemslen?

Mens Massimo bekymret lærer Teresa og sit team bedre at kende, tager forfatteren os med tilbage til en tid, hvor det at eksperimentere på mennesker skete uden opsyn og med de mest grufulde konsekvenser. En tid som byens indbyggere vil gøre alt for at lægge låg på, samtidig med at morderen rykker tættere og tættere på.

Det er simpelthen ikke noget bedre end at tage hul på en ny forfatters kriminalromaner og blive blæst bagover af begejstring. Helvedesblomster er Ilara Tutis debut og første del i en trilogi. Karaktererne er komplekse og anderledes, og historien har et overbevisende og overraskende plot. Ilara Tuti er kommet for at blive, og jeg kan love dig, at du ikke bliver skuffet.

Ilara Tuti: Helvedesblomster, Modtryk, oversat af Lorens Juul Madsen, 337 sider, juni 2022