Da en srilankansk husassistent kaldet Nisha forsvinder fra sin arbejdsgivers hjem på Cypern, er politiet ikke til at hugge og stikke i. De vil ikke gøre noget for at efterlyse hende, da de er overbevist om, at hun bare er stukket af og taget hjem. Men kvindens arbejdsgiver, den enlige mor og enke Petra, ved, at det ikke passer. Nisha ville aldrig forlade Petras datter – også selvom Nisha har efterladt sin egen datter hos sin mor i Sri Lanka for at kunne forsørge hende.

Krybskytten Jiannis er i et forhold med Nisha, som er underlagt husassistenternes strenge regler om ikke at være sammen med nogen mand. Han har spurgt hende om hendes hånd og vil gøre alt for at befri hende fra den aftale, hun i sin tid traf med sine arbejdsgivere. Da Nisha forsvinder, aner han ikke, hvad han skal gøre uden at afsløre deres forhold, men han ser ingen anden mulighed end at tage fat i Petra for at udspørge hende om Nisha. Sammen finder de to en form for samhørighed i målet efter at bringe Nisha tilbage. De ved begge, at hun på ingen måde bare ville have forladt dem.

Efterhånden som de begge afdækker den ene hemmelighed efter den anden omhandlende de mange husassistenter, opdager de, at Nisha ikke er den eneste forsvundne kvinde på øen. Flere kvinder og deres børn er forsvundet. Men hvorfor er det, at politiet ikke vil tage sagerne seriøst?

Inspireret af autentiske historier om forsvundne husassistenter på Cypern har Christy Lefteri skrevet en medrivende roman om tilværelsen som migrant og den tragiske historie om ikke at være noget værd. Historien er langsomt bygget op og efterhånden som historien bliver fortalt af henholdsvis Jiannis og Petra, sniger mørket ind på læseren. Disse kvinder er intet værd i øjnene på de skruppelløse menneskehandlere. Jeg nød Christy Lefteris skrivestil, og bogen var hurtigt læst.

Christy Lefteri: Sangfugle, Forlaget Jentas, oversat af Lotte Jansen, 343 sider, april 2022