Gian Mario Villalta: Lærlingen
Nogle gange kan bitte små historier vise sig at være temmelig store. I den italienske bog ”Lærlingen” møder vi Tilio og Fredi.
De arbejder i den lokale kirke, hvor de gør rent, skifter blomster, bestiller nye vokslys og holder lidt øje med hvem der kommer og går. I pauserne drikker de kaffe med vodka og om vinteren kæmper de for at holde varmen blandt de kolde stenmure og om sommeren døjer de med varmen og søger ind i kirkens kølighed.
Tilio er den yngste af de to herrer. Han er 72 og er kommet i lære hos den lidt ældre Fredi, som kirketjener. Fredi ved hvordan man plejer at gøre. Kender ritualerne ud og ind og kender præsternes særheder. Tilio har af og til nye idéer til hvordan tingene kan gøres, men det falder ikke altid i god jord hos chefen.
De to ældre mænd er meget forskellige. De har levet vidt forskellige liv og den ene har lidt familie, hvor den anden altid har levet alene.
Nu er de begge alene og på trods af forskellighederne finder de sammen i et ret fint venskab, der lige så stille lister sig ind på dem begge to.
Historien er underspillet og på mange måder simpel, men også rørende og uforglemmelig og med plads til eftertanke.
De italienske omgivelser, den måde de reflekterer over forandringer, tiden og livet, skaber en meget meget fin fortælling.
”Lærlingen” er skrevet af Gian Mario Villalta, der er kandidat i moderne litteratur fra Bologna Universitet. Han fik i 2020 stor anerkendelse for netop ”Lærlingen” der var nomineret til den prestigefulde italienske Stregapris.
Gian Mario Villalta, Lærlingen, Jensen & Dalgaard, på dansk ved Hanne Jansen, 270 sider, 2022