Med Aprilsolskinskulde er det nu for første gang på dansk muligt at læse noget af den prisvindende og anerkendte islandske forfatter Elisabet Jökuldóttir. Aprilsolskinskulde er en voldsom rutsjebanetur gennem alle de følelser, som rammer en, når man mister en kær, når man bliver stormende forelsket, og når man pludselig har stemmer i hovedet og bliver syg.

Den unge enlige mor Védís mister pludseligt sin far, og det sætter gang i en lavine af følelser. Hun oplever, som så mange andre der rammes af sorg, at det, som næsten gør mest ondt, er ikke at have mistet en kær, men derimod at have mistet alle de drømme og forhåbninger, der var knyttet til forholdet til den mistede. Det, der gør ondt, er det, som nu ikke bliver. Og det er på mange måder det, som er på spil i bogen. Alt det som ikke bliver. Alle de drømme som slås i stykker, dels fordi forhold ændres og brydes, men også fordi vanviddet indfinder sig, at der pludselig er stemmer og tegn, som bestemmer, i hvilken retning hun skal gå.

Når man læser romanen, er man slet ikke i tvivl om, at det er en islandsk forfatter, der har skrevet den, for den har det der islandske twist over sig. De islandske forfattere formår på en meget fin og nænsom måde at skrive om det store i det små, og der leges ofte med skellene mellem virkelighed og mystik. På en fin måde er vi tilbage i Reykjavik, vi ser byen for os, og samtidig så tillægges huse og landskab en ånd, som gør dem levende, og derved bliver de en medspiller i fortællingen, ja i livet.

Sproget er smukt og poetisk, men bliver nogle steder næsten klaustrofobisk, og man ønsker at slippe væk, for det gør ondt at være dér, hvor man ikke kan finde hoved og hale i sig selv. Det er næsten, som man ender i hovedet på Védís og er med i hendes fald, og det er ubehageligt.

Det er en flot roman, som leger med sproget og prøver at komme tættere på vores følelsesliv både i sorg og glæde, men den kommer også til at stå lidt uforløst for mig. Det bliver lidt en tour de force gennem disse menneskelige følelser, som vitterlig er interessante, men jeg står også tilbage på perronen og ved ikke helt, hvor endestationen er, og det er lidt irriterende.

Elisabet Jökuldóttir er med romanen indstillet til Nordisk Råds litteraturpris 2022, og i 2020 blev hun med Aprilsolskinskulde tildelt den islandske litteraturpris for bedste roman.

Elisabet Jökuldóttir, Aprilsolskinskulde (Noget helt særligt) En fortælling om kærlighed vanvid og trøst, Turbine, 168 sider, marts 2022, oversat af Nanna Kalkar.