En prestigefyldt kostskole dybt inde i skoven, to brutalt myrdede kostskoleelever og en angstpræget kriminaljournalist, der skal dække sagen. Der er lagt op til den helt store spændingsroman i Karin Wiks debut Kostskolen.

To elever fra kostskolen Axelsons bliver fundet myrdet i skoven udenfor skolen, og journalist Ida Rossi bliver af sin chef sendt afsted for at dække historien. Det er ved at være Idas sidste chance for at bevise sit værd, efter at en arbejdsrelateret tragedie har givet hende posttraumatisk stress og angst. Da Ida er bange for at miste sit job, tager hun afsted uden at fortælle sin chef, at hun faktisk selv har gået på den famøse skole, og at hun har det virkelig svært med at besøge stedet igen.

Da Ida ankommer til Axelsons, bliver hun indlogeret på stedet. Hun begynder straks at udspørge de ansatte om mordene, men det er nemmere sagt end gjort at få informationer ud af dem. Der går da heller ikke længe, før hun forstår, at alle på Axelsons holder kortene tæt ind på kroppen. Selv eleverne virker udspekulerede, og Ida må være snu, hvis hun skal finde frem til sandheden. Det er bare svært at vide, hvem hun kan stole på, og hvem der prøver at påvirke hende i en helt anden retning.

Der er meget, der spiller i Karin Wiks spændingsroman Kostskolen. Historien er interessant, og kostskolemiljøet bliver beskrevet præcis, som man forventer en overklassekostskole i et lukket samfund ville være. Karin Wiks sprog flyder let, og hele bogen igennem er der et fremadgående gyseragtigt drive, der gør, at bogen er læst, før du får set dig om. Jeg synes dog efter endt læsning, at der var lidt for mange løse ender, og slutningen ødelagde min læseoplevelse ved at være for voldsom – hvilket ødelagde den mystiske horroragtige stemning, jeg var opslugt af det meste af historien. Men når det er sagt, vinder Karin Wik på sproget, for hun er en eminent historiefortæller.

Karin Wik: Kostskolen, Lindhardt og Ringhof, oversat af Anders Juel Michelsen, 320 sider, februar 2022