Denne bog giver mig uro i kroppen, bare jeg kigger på den – Så ekstrem en læseoplevelse er den. Det kan godt være, at det tog over tyve år, før Vigdis Hjorts roman ’Hvis bare’ ramte det danske marked i en oversættelse af ingen andre end Karen Fastrup, men hold op en utrolig intens og enestående roman. I ‘Hvis bare’ får vi både det smukke, men i den grad også det grimme i en altopslugende og destruktiv forelskelse mellem to mennesker. Og her mener jeg to mennesker, der allerede er gift og har børn med andre.

Hovedpersonen Ida Heide er gift og har to børn. Til et seminar om norsk dramatik møder hun den ældre tyskprofessor og Brecht-oversætter Arnold Busk og forelsker sig hovedkulds i ham. De indleder en affære, som fortsætter i flere år, mens de begge er gift. Ida bliver, som årene går, mere og mere besat af Arnold og presser ham til at forlade sin kone. Selv er hun blevet skilt og har ventet i, hvad der synes som en evighed på sin store kærlighed. Ikke længe efter Arnolds kone er flyttet ud, påbegynder Arnold og Ida deres liv som par i en vanvidsrus kun afbrudt af tiden med hver deres børn.

Tiden går, og kærligheden mellem dem bliver som en besættelse, hvor den ene ikke kan undvære den anden. Hvor tiden med børnene bliver brugt på at længes efter den anden og tælle timerne, indtil de igen kan ses. Den uopnåelige Arnold bliver krævende over for Ida, og pludselig er han ikke den, hun havde længtes sådan efter. Deres forhold kan kun trives uden børn og med en stor mængde alkohol og bekræftende ord. Snart er alle, Ida kender, skubbet væk for at undgå Arnolds hysteriske anfald og bebrejdelser. For han kan ikke leve uden en kvinde ved sin side alle timer af døgnet – men kan Ida leve med Arnold ved sin?

Jeg har sagt det før, og jeg må sige det igen; Vigdis Hjort kan noget helt, helt særligt med ord. ‘Hvis bare’ er nok den af Vigdis Hjorts romaner, som har gjort størst indtryk på mig. Jeg blev trist, og jeg blev rasende over deres opførsel. Til tider havde jeg lyst til at kaste bogen langt væk og ikke høre mere om Arnold og Ida. Hvordan kan man opføre sig sådan? Der er børn, familie og venner indblandet. Hvordan kan de betyde så lidt og stå i skyggen af en kærlighed så stor og altopslugende, at den synes grim for alle andre end dem, der oplever den? Jeg kunne ikke undgå både at sympatisere med og føle en stor foragt over for dem begge, men mest af alt følte jeg en sorg over det, der gik tabt i jagten på det uopnåelige. Hold op en vild læseoplevelse!

Læs også vores anmeldelser af Vigdis Hjorts andre romaner her

Vigdis Hjort: Hvis bare, Turbine, oversat af Karen Fastrup, 286 sider, februar 2022