Noget af det mest interessante ved Gyldendals Skala-serie, ud over at bøgerne er virkelig smukke, er, at jeg får læst litteratur, jeg ikke normalt ville vælge. Hovedformålet med Gyldendals Skala-serie er at levere en samling af genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede, og jeg må sige med det udvalg, vi har fået indtil videre, at jeg næsten altid bliver positivt overrasket.

Væggen udkom i 1963 og er skrevet af den østrigske forfatter Marlen Haushofer (1920-1970). Den handler om en unavngiven kvinde, der er taget på ferie i en jagthytte i bjergene med nogle venner. Hendes værter efterlader hende alene og tager ind til byen for at få en drink, men kommer aldrig tilbage. Næste morgen opdager hun, at hendes del af bjerget er omgivet af en usynlig, uigennemtrængelig væg, som adskiller hende fra resten af verden. Ethvert menneske og dyr udenfor er dødt, og dette bliver starten på en foruroligende apokalyptisk fortælling om at leve alene kun med en hund, en kat og en ko som selskab.

Alene må hun prøve at overleve, dyrke jorden og benytte sig af de få ressourcer, området inden for væggen indeholder, og de ting, værterne har efterladt i hytten, uden at miste forstanden, velvidende at alle dem hun har kær, inklusive hendes børn, højst sandsynligt også er døde.

Gyldendals Skala-serie består af bøger, der aldrig har opnået den klassikerstatus, de fortjener. Derfor føles det altid ekstra spændende at se, hvilken bog der bliver valgt som den næste i serien. Jeg var ikke så imponeret over Væggen, som jeg har været over de tidligere udgivelser i serien, men samtidig er jeg glad for at have fået denne læseoplevelse. Jeg synes, den var for langtrukken og for nedslående. Men jeg må da også erkende, at jeg har tænkt længe over denne bog, efter den var læst – netop fordi den var så tankevækkende og grum. Tænk at være den eneste tilbage i verden.

Læs også vores anmeldelser af de tidligere bøger i Gyldendals Skala-serien her

Marlen Haushofer: Væggen, Gyldendal, oversat af Anneli Høier, 300 sider, november 2021