Oh, at blive en del af inderkredsen, komme ind i det universitets litterære parnas, der hvor de virkeligt spændende, magt- og indsigtsfulde mennesker kommer – dem der i virkeligheden bestemmer, hvilke forfattere, der skal slå igennem. Det er drømmen for bogens hovedperson, litteraturforskeren Patrick Sørensen Falk.

Det lykkes faktisk for Patrick at blive en del af inderkredsen, den hemmelige loge, som styres med hård hånd af Tudse, den altdominerende person på det litteraturvidenskabelige fakultet i København. Den lille håndfuld medlemmer af logen anmelder litteratur på de store dagblade, men det er selvfølgelig Tudse, der i sidste ende bestemmer, hvor mange stjerner, der skal drysses ud over de anmeldte værker. Ofte er kritikken hård, og man behøver da ikke have læst bogen for at kunne vurdere den. Man læser pressemeddelelsen, bladrer lidt rundt og tjekker omslaget. Det må være nok.

Bogen starter fint ud med denne parodi på anmelderi og selvovervurderende snobber, og der skal nok være karakterer blandt logens medlemmer, som kan minde om nogle af de nulevende anmeldere rundt omkring på aviserne. Men fokus skifter og Skyggebjergs blik vendes mod Patrick, som er i en menneskelig deroute.

Det går skidt derhjemme, hvor konen forlanger planlagt sex for at blive gravid, men Patrick er i galopperende pornoafhængighed og vil hellere gokke foran computeren. Det varer ikke længe inden skilsmissen står for døren, og Patrick synker ned i en besættelse, da han forelsker sig i en tysk pornostjerne og begynder at opsøge prostituerede for at få afløb for sine drifter.

Besøgene hos de prostituerede og de seksuelle aktiviteter skildres detaljeret, og er sikkert ment som en provokation. Det bliver det desværre aldrig. Fra at være en veloplagt satire over et indspist litterært miljø havner ’Inderkredsen’ desværre i nedslående kedelig pornografi.

Jacob Skyggebjerg; Inderkredsen. Gladiator. 378 sider. December 2021