Lana Lux: Dukke
Samira er syv år og bor på børnehjem i Ukraine. Vi er i midt halvfemserne, Ukraine er blevet selvstændigt, men den nye nation er forarmet, og der er ikke meget voksenomsorg på børnehjemmet for lille Samira. Tværtimod hersker disciplin og hårde straffe, mens børnene håber på at blive adopteret, allerhelst af et par fra Vesten.
Samira er meget køn, men alligevel er det veninden Marina der bliver adopteret af et tysk par, og Samira bliver efterladt i børnehjemmets ensomhed. En dag skriver Marina sin tyske adresse til Samira, og Samira stikker af fra børnehjemmet med Tyskland og Marinas nye familie som mål. Desværre er det kun i eventyrene at den slags går godt. Samira når ikke længere end til togstationen, før hun opdager at uden penge, pas og sprogkundskaber kommer hun ingen vegne. I stedet ender hun som en moderne Oliver Twist som en del af en mindre bande, der lever af at tigge, stjæle og hvad man nu ellers kan finde på for at tjene penge.
Det er slemt, men det bliver kun værre, for i takt med at Samira bliver ældre er der voksne mænd, der ønsker at udnytte hende. For sex, for penge – for Samira er så køn, at de kalder hende Kukolka, det russiske ord for dukke.
Dukke er absolut ikke en roman for børn, det er en roman om noget af det mest modbydelige mennesker kan gøre ved hinanden. Dukke handler om misbrug og udnyttelse af piger, og er på den måde rystende og ubehagelig. Men det er også en roman om overlevelse og om venskaber, der knyttes de mest usandsynlige steder.
Samira er en fascinerende figur. På den ene side en stærk vilje, der bærer hende igennem ondskaben, på den anden side et naivt barn, der bliver gjort fortræd og ikke selv kan gennemskue, hvordan hun bliver udnyttet og misbrugt. Dukke er en af de romaner, der er svær at lægge fra sig. Man væmmes, man håber, man raser – den er fremragende skrevet og en rasende anklage mod menneskehandel og misbrug af børn og kvinder.
Lana Lux er en virkelig interessant forfatter, som jeg håber at komme til at læse meget mere af. Det er også første gang jeg læser en udgivelse fra mikroforlaget Klara W, der udgiver oversat tysk skønlitteratur, og hvis de kan holde niveauet i fremtiden bliver det utroligt spændende at følge dette forlag!
Lana Lux: Dukke. 323 sider, Klara W. Oversat af Ann-Claire Olsen, udkom juli 2021