Det er lidt mere end et år siden, at Døde løver udkom på dansk. På Krimimessen i Horsens i år modtog forfatteren Palle Rosenkrantz Prisen for årets bedste udenlandske spændingsbog – det er anledningen til, at bogen nu anmeldes her.

Hvad gør det engelske efterretningsvæsen, når liget af en for længst afdanket og afskediget eks-spion dukker op i en bus? Manden, som hedder Dickie Bow, kunne noget i den kolde krig, var eminent til overvågning og til at skygge folk. Men det er længe siden, så efterretningsvæsenet trækker på skuldrene. Det gør vores hovedperson, Jackson Lamb, ikke. Selv om Dickie ikke var det oplagte offer for et snigmord, så skal et lidt mærkeligt dødsfald på ens gamle partner fra Berlindagene tjekkes. Og der er da også ugler i mosen. Jackson finder en gammel mobiltelefon, der rummer en sidste gådefuld besked. Den refererer til en gådefuld person i det russiske efterretningsvæsen, en mesterspion, som måske, måske ikke har eksisteret. Kan der være flere tegn på, at han ikke bare var en myte, men måske er i fuld vigør?

Sammen med sine kolleger, en bande af udrangerede agenter, de såkaldte slagteheste, kaster Jackson sig ind i opklaringen med kun nødtørftig støtte fra sine overordnede. Det bliver en dødsensfarlig omgang, for der er russere i byen, og de skyr ingen midler for at nå deres mål.

Døde løver er andet bind – det første hed ‘Slagteheste’ – om den irriterende, storpruttende og antiautoritære spionchef, Jackson Lamb.

Er man til John le Carrés univers med skæg og blå briller, så er man vældig godt underholdt. Der er detaljer og intriger fra livet i efterretningstjenesten, og hierarkier og stupide regler, som spænder ben for dem derude i marken, dem der opererer med andet end computer og telefon på et skrivebord.

Mick Herron: Døde løver. Forlaget Olga, 375 sider. Oversat af Allan Hilton Andersen, august 2020.