Morten Pape: I ruiner
En tredjedel inde i bogen var jeg nødt til at lægge bogen fra mig for at finde en youtube video med Grethe Ingeman, der synger et cover af Gasolin-klassikeren Masser af succes. Den skulle lige høres. Halvejs inde måtte jeg lægge bogen fra mig for at sunde mig lidt. Til slut tog jeg en læsepause for at google Finansiel Stabilitet.
Bogen er Morten Papes murstensroman I ruiner, og selvom jeg lagde den fra mig, samlede jeg den hurtigt op igen. Det er en helt usædvanligt fremragende roman, med en enorm spændvidde både tematisk og sprogligt. Her er musikalske og kulturelle minder fra vores fælles referenceramme: Film, musik, sport og samfund. Her er en rystende skildring af en families sammenbrud. Her er 90’ernes grusomme og stadig svært forståelige folkemord og det internationale (nødhjælps)samfunds moralske fallit. Og her er en anden form for moralsk fallit, nemlig en beskrivelse og heftig samfundskritik af hvordan almindelige mennesker blev smidt under bussen da regningen for finanskrisen skulle gøres op, både menneskeligt og økonomisk.
I ruiner er tredje del af Papes Amager trilogi, hvor Planen og Guds bedste børn er de to første. I ruiner har bevæget sig ud af Urbanplanen og væk fra det udsatte miljø på samfundets bund, og over i de mange parcelhuse, som også udgør en stor del af Amager. Her bor almindelige middelklassemennesker med almindelige jobs, der hverken er rigtig fattige eller særligt rige, men som har en hverdag og en familie – lige indtil de ikke har det mere.
Herude vokser Amalie op i 90’erne og 00’erne. Hendes far har en pladeforretning, der engang gav et solidt udkomme, men som er presset af piratkopiering og ny teknologi. Hendes mor er i bankEN, som det hed dengang på Amager – Amagerbanken, banken der var øens finansielle livsnerve og som så mange andre kom i vanskeligheder med finanskrisen. Men dét ville amagerkanerne ikke finde sig i, så de tømte pensionsopsparingen, tog lån i virksomheden eller huset for at skyde penge i deres bank og viste hvad fællesskab kan gøre.
Troede de.
For Amagerbanken gik ned i et spektakulært krak, og med sig tog den ikke bare investorernes penge, men rev også tæppet væk under tusindvis af familier. Jeg husker selv vantroen og apatien, der ramte Amager dengang. Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne en helt ø blive sablet ned på dén måde? Pape skriver det hele frem, så man kan føle, smage, lugte nedturen og hvad den gjorde ved folk.
For Amalies familie blev tabet ikke bare økonomisk, det rev også den i forvejen lidt skrøbelige familie fra hinanden og Amalie har svært ved at finde fodfæstet. Hun er ung og lidt naiv, og forsøger at redde sig selv ved at redde verden igennem et job hos en nødhjælpsorganisation. Her kommer hun i kontakt med en flygtning fra Rwandas folkemord, og en form for ondskab det er næsten umuligt at forestille sig eller relatere til. Dét drager hende mod ny indsigt og forståelse udenlands, mens hendes mor og far og søster går i hundene herhjemme.
Papes bøger har været kæmpesucceser både i salgstal og i anmeldelser. I ruiner er rent ud sagt den bedste af dem, og det er absolut ikke så lidt. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg synes Rwanda-vinklingen var nødvendig i forhold til bogens øvrige temaer – måske skulle den have haft sin egen roman – men velskrevet og rystende er den, og I ruiner er en af de bøger, man bare er nødt til at læse. For Grethe Ingemann og masser af succes, for ubehaget ved en familie i ruiner, for beskrivelsen af Amager i 00’erne og 10’erne og for den moralske indignation. Men først og fremmest for Amalie og hendes familie og alt, de drømte og tabte.
Morten Pape: I ruiner. 604 sider, Politikens Forlag. Udkommer 7. oktober 2021