“Kærligheden vokser ud af deres kroppe, de vil have mere, de vil skabe en ny krop, der kan samle den overskydende ømhed og hengivenhed, de vil skabe en krop, som de kan kalde et barn.”

Romanen Gå til grunde er en vældig poetisk og meget fin fortælling om at være ufrivillig barnløs. Bogen er baseret på forfatterens egne oplevelser i forbindelse med fertilitetsbehandling og vi møder et ungt par, det efterår hvor de møder hinanden første gang på et dansegulv. Vi følger dem i korte scener på rejser og vi er med på hospitalet og oplever sorgen over, at “den vokser uden for livmoderen… ”

Alt i romanen er skildret kort, enkelt, følsomt og sorgfuldt og med en stor kærlighed til livet og til hinanden.

Forsiden er sløret og uskarp og spejler så fint, hvordan parret oplever at være i fertilitetsbehandling, oplever at være ufrivilligt barnløse. De mister kontrollen over liv og krop. Fremtiden ligger i hospitalsvæsenets hænder.

Titlen peger helt konkret på, at det lille liv, der skulle have været, går til grunde. Oplagt er det også at tænke på alle de æg og sædceller, der ikke finder hinanden og dermed går til grunde. Og så er der oplevelsen af magtesløshed over at miste noget, man kun var lige ved at have. Jeg forestiller mig følelsen af at gå i opløsning og dermed af: selv at gå til grunde.

Bogen rummer udover den almindelige tekst desuden små fine digte som:

“Du græder hele natten
der mangler en streg
dine tårer trækker
tempoet ud af alt”

Det er faktisk lige ved, at jo kortere forfatteren skriver, jo stærkere opleves smerten hos læseren, som her:

“De ser deres venner få et barn, to, tre.”

Det vrimler med fugle i bogen. Solsorte, lunder, spætter, måger, blåmejser. Naturen findes. Fuglene findes. Den slags liv findes og værdsættes. Hvorfor skal det så være så svært for mennesket at skabe liv? Bogen rummer små afsnit med bekymring for klimaet. “Vil de overhovedet skabe endnu en generation? De bor på en planet fyldt med djævle, gaderne oversvømmes af plastik…” Er det menneskets egen ødelæggelse af naturen, der nu gør det svært at skabe nyt liv?

Daniel Boysen (f. 1986) er forfatter, lyriker og litteraturformidler. Han har flere romaner og digtsamlinger bag sig, hvoraf vi har anmeldt Fordi ilden er vores.

Daniel Boysen, Gå til grunde, Oktober 2021, Forlaget Jensen & Dalgaard, 138 sider.