Oplysende og tankevækkende essaysamling får mine varmeste anbefalinger.

Noter til mig selv er en essaysamling, men store dele af bogen kunne også være kaldt “erindringsroman”. Derfor skal du som romanlæser heller ikke holde dig tilbage for at læse bogen. Det var jeg lige ved at gøre og jeg er så glad for, at jeg kom på bedre tanker.

Der er i alt seks essays og de kredser om det moderne kvindeliv. Emnerne spænder vidt fra at være skilsmissebarn, voksen barn af alkoholiker, til at have menstruation, være ufrivilligt barnløs og til at opleve et overgreb. De fleste essays er gribende, vedkommende og ret personlige. Og selvom det på en eller anden måde er hendes sammenskrevne “noter til sig selv” er der ingen tvivl om, at bogen har skønlitterære kvaliteter.

Jeg var især optaget af hendes skildring af, hvad hendes forældres skilsmisse medførte af fattigdom, en fugtig kold lejlighed og kulde mellem forældrene.

Og så var jeg optaget af samlingens første essay, der åbner ballet således: “Da vi finder HAM, har han ligget i en lille pøl af sit eget lort i flere timer.” Emilie Pine er rejst til Korfu med sin søster for at hjælpe deres ret så syge far, der er indlagt på et hospital. Der er mangel på pleje, på omsorg, på sygepleje, på behandling. De pårørende må stå for en stor del selv og hygiejnen er helt i bund. Faren har drukket tæt i mange år og essayet hedder helt genialt “Noter om manglende mådehold”. Det er barsk læsning som fint spejler, hvordan det må føles at være magtesløs pårørende til svært syg alkoholiker. “Det er hårdt at elske en misbruger. Ikke bare praktisk svært at rydde op efter dem og tage sig af de ting i livet, de ikke selv magter, men hårdt i metafysisk forstand. Det føles som at løbe panden mod en mur, ikke bare hovedet, men hele kroppen. Det gør ens hjerte hårdt.”

Lige så gribende fortæller hun videre i et andet essay: “Det går hurtigt op for mig, at barnløshed er en særlig form for ensomhed.” Emilie Pine skriver om de år, hvor hun og hendes mand forsøgte at få et barn. Det er skrevet med nerve, så smerten og sorgen over ikke at lykkes med det, drypper ud af bogen. Jeg er blevet klogere af læsningen, var for eksempel ikke klar over, at det er skamfuldt at abortere. Mange aborterer, især tidligt i en graviditet og til trods for det, kan jeg ikke i min omgangskreds pege på ret mange. Formentlig fordi Emilie Pine har ret, det er ikke noget vi taler om. Og hvorfor egentlig ikke? Vi ved jo fra andre livskriser, at det er gavnligt at deles om det svære. Og så gik det op for mig, at man kan sørge over tabet af det, man ikke får: “jeg sørger over tabet af mit liv som mor”.

Og så er der et essay om menstruation! Og her skriver Emilie Pine sig ind i en aktuel debat om, hvorvidt blødning er noget man taler om eller ej. En debat der formentlig er med til at fjerne den skam og tabu, der stadig er i forbindelse med den månedlige blødning. Personligt er jeg nok selv lidt gammeldags, jeg kommer ikke til at flage overfor kolleger eller veninder, hvornår det er den tid på måneden. Jeg fortæller heller ikke, når jeg rejser mig fra skrivebordet for at lave stort. Andre vil mene det ikke kan sammenlignes. Under alle omstændigheder er det ganske interessant læsning, hvad enten man er enig med forfatteren eller ej. Jeg holdt mig heller ikke tilbage for at læse flere afsnit højt for min mand og vores 17 årige søn. Den sidstnævnte lod som om, han slet ikke hørte mig. Hæ.

Alt i alt er Noter til mig selv en samling tekster, der vil tiltale læsere i mange aldre (måske mest kvinder, men mænd er også velkomne). Bogen er også til dig, der normalt går udenom essays.

Sjældent nævner jeg forsiderne på de bøger jeg anmelder, og her bliver jeg nødt til at gøre det! Jeg er vild med forsiden, den er smuk og perfekt til bogen. Forsiden er lavet af grafisk designer Thit Buelund Thyrring.

Emilie Pine (f. 1977) er forfatter, kritiker og lektor i moderne drama på University College Dublin. Noter til mig selv er hendes skønlitterære debut og bogen har vundet syv priser og strøg direkte ind på bestsellerlisterne, da den udkom i 2018.

Emilie Pine, Noter til mig selv, September 2021, 224 sider, Vinter forlag, På dansk ved Christa Leve Poulsen.