Forlaget skriver om bogen, at ”Dyret er en roman om rå kvindelig vrede og en kødelig undersøgelse af opgøret med et mandsdomineret samfund”, og så kan man tænke lidt over det. For faktisk får vi så meget mere end det i et virvar og kraftudbrud af følelser omkring selvidentitet, ensomhed og higen efter kærlighed på en dyrisk og selvudslettende måde.

Joans midaldrende elsker skyder sig på en restaurant i New York for øjnene af Joan og hendes anden elsker – den første mand, hun nogensinde har været forelsket i. Hun kan ikke længere blive i byen og tager vestpå for at finde Alice, som ikke ved, at Joan eksisterer, og som Joan på en måde ved, er skyld i den tragedie, Joans forældre var udsat for. Alice, der er så smuk, at Joan ikke ved, om hun skal fortære hende med hud og hår som en elsker eller bare dræbe hende.

Joan ender i et usselt og kvælende varmt hus uden for Los Angeles, hvorfra hun vil tage kontakt til Alice, der arbejder som yogainstruktør i byen. Men hurtigt går det ned ad bakke for Joan. Nogle gange er hun et offer, andre gange det komplet modsatte. Hun jager mænd og bliver jagtet af dem. Da hun modtager et opkald fra hendes afdøde elskers enke, om at deres datter er på vej til Los Angeles for at slå Joan ihjel, kan hun ikke gøre andet end at vente på sin skæbne i den altopslugende hede.

Det er simpelthen så svært at anmelde denne bog. Jeg følte mig både draget og frastødt undervejs, og så havde jeg afsnit, hvor jeg havde lyst til at lægge bogen fra mig for aldrig at åbne den igen. Det kunne jeg alligevel ikke have på mig, og jeg læste den til ende mere eller mindre positivt stemt. For Lisa Taddeo skriver så gennemført dystert med den ene mere bizarre hændelse efter den anden, at det er umuligt at ignorere hende.

En anden ting er, at Joan skifter mellem at være sympatisk og virkelig usympatisk, og der går en rum tid, før man finder ud af, hvem i alverden Alice egentlig er, og hvorfor Joan er så besat af hende. Min usikkerhed om mine følelser omkring denne bog ligger nok mest i, at Lisa Taddeo flirter med det groteske og grænseoverskridende i så stor stil. Jeg vil lade det være op til andre læsere at afgøre, hvad I synes. Jeg kan i hvert fald ikke lægge historien fra mig, og hvis du godt kan lide bøger der udfordrer dig og giver dig en god portion ubehag, skal du helt sikkert tage fat på denne her.

Lisa Taddeo: Dyret, People´s, oversat af Charlotte Glahn, 350 sider, udkom 1. oktober 2021