Denne her bog MÅ du bare læse. Og ikke kun fordi den er baseret på den forfærdelig historie om David og Louise Turpin, der i Californien i 2019 fik livstid for at torturere og holde deres 13 børn fanget i årevis lænket til deres møbler, kun med et dagligt måltid og et årligt bad. Pige A handler nemlig ikke kun om det grufulde i selve handlingen, men også om håb, eftersom den følger den unge kvinde Lex Gracie flere år efter, at hun som Pige A flygtede ud af familiens hus og reddede sine søskende fra sultedøden.

Lex Gracie er en solstrålehistorie. Hun er veluddannet, bor i New York og har et travlt job som succesfuld advokat. Ikke mange kender til hendes fortid som Pige A, teenagepigen, der slap fri efter flere års fangenskab og befriede sin storebror og sine yngre søskende. Og Lex vil allerhelst lade det være sådan, men da hendes mor dør i fængslet og efterlader Lex med ansvaret for at forvalte forældrenes hus i England, kan Lex ikke længere ignorere fortiden.

Hun tager tilbage til England for at opsøge sine søskende og få dem til at skrive under på, at huset skal doneres til et godt formål. Men i takt med at hun mødes med dem, bliver hun nødsaget til at rejse tilbage i tiden og åbne døren til sine minder. Minder der, som tiden er gået, er blevet fordrejet og gjort tålelige. For hvordan kan Lex leve videre, når hun kender den fulde sandhed om sine søskende?

Jeg vil give denne bog alle de stjerner man kan give, for magen til fængslende og velskrevet psykologisk thriller skal man lede længe efter. Vi følger Lex og hendes søskende, efterhånden som de tager os med tilbage til tiden, før det gik helt galt i huset, og til den dag Lex slipper ud. Måden, hvorpå det er bygget op, er så gennemført og uhyggelig. Vi ved jo godt, hvad udfaldet bliver, men alligevel sidder man med gåsehud og vender siderne. Det er seriøst virkelig godt udfærdiget af en debutforfatter.

Abigail Dean: Pige A, Gads Forlag, oversat af Claus Bech, 352 sider, september 2021