I Lima ligger midt i 1900-tallet en militærkostskole. Her går unge mænd – eller snarere store drenge – i skole for at lære kemi, litteratur og alt det andet. Og disciplin selvfølgelig, for disciplin er vigtig. Eleverne bliver kaldt kadetter, og de er en broget flok, der repræsenterer Perus mangfoldighed: Sorte, hvide, indianere. Til fælles har de kun, at deres forældre har ønsket at de under hård tugt skulle få en uddannelse og blive gode samfundsborgere.

Og tugt er der. En ting er de soldater, der underviser dem. Værre er den tugt, de unge mennesker udsætter hinanden for i det hierarkiske system, hvor hver årgang sover for sig og hvor de ældre årgange som en naturlighed piner og ydmyger de yngre. Yngste årgang kaldes hundene, og sådan går livet sin gang indtil én årgang gør oprør og slår igen. Det vender op og ned på skolen, men også på de unge mennesker selv.

Byen og hundene er en rystende kollektivroman om en gruppe store drenge i et menneskefjendsk system. Det er historien om deres typisk fattige opvækst, og hvordan de voksnes eneste svar på deres problemer er straf og krav om lydighed. Det går naturligvis galt for de unge, der slår sig til blods på hinanden og den stivnede og gammeldags skoles ubarmhjertighed.

Llosa skildrer de rå drenges kamp for at gennemføre militærkostskolen med forsigtig følsomhed og blik for den brutalitet, der vokser frem hos dem i kampen for at klare sig igennem. Her stjæler man uden at blinke fra hinanden, lyver, drikker og ryger – men man angiver aldrig en kammerat. Aldrig nogensinde. Ikke før én går det alligevel, og konsekvenserne bliver uoverskuelige. Det er en anklage mod voksne, der svigter børn, og et skolevæsen der dækker over sine egne.

Byen og hundene er Llosas debut og fra oprindeligt fra 1962 (dansk udgave 1967), og er i dag forvist til bibliotekernes magasiner. Det er der altså ikke nogen grund til, for den kan og bør læses – også selvom det næppe er dette værk, der skaffes Llosa nobelprisen. Til gengæld er det et indblik i drengesind under voldsomt pres, en kritik af det voldelige peruvianske samfund og allerede dette værk viser Llosas elegante og alligevel enkle skrivestil, vor form og indhold smelter sammen på fineste vis.

Mario Vargas Llosa: Byen og hundene. 352 sider, Samleren. Oversat af Merete Knudsen, 1967