Naoise Dolan: Godt selskab
Naoise Dolan (f.1992) er udråbt som værende “en ny imponerende stemme i samtidslitteraturen”. Da “Godt selskab”, som er den irske forfatters debutroman, udkom strøg den direkte ind på bestsellerlisterne, og blev shortlisted til The Sunday Times Young Writer of the Year Award i 2020. Bogen er solgt til udgivelse i flere lande og en tv-serie er på vej. Anmelderroserne var massive. For eksempel skrev en journalist fra avisen ‘The Independent’, at “jeg har sagt til alle, jeg kender, at de bare må læse ‘Godt Selvskab’ – det er en blanding af det knivskarpe sarkastiske og det hjertegribende.”
Mine forventninger var selvsagt høje, da jeg gik i gang med bogen af det unge stjerneskud. Og der er ingen tvivl om, at romanen kan noget. Med sin friske og ungdommelige stil, minder “Godt Selskab” om en blanding mellem Kevin Kwans “Millionæren fra Singapore” og landsmanden Sally Rooneys fine “Samtaler med venner”. Så hvis man holder af de bøger, vil man måske også kunne lide “Godt selskab”.
Vi følger bogens hovedperson, jegfortælleren Ava, som lige er blevet færdig med sin universitetsuddannelse, og er flyttet fra Dublin til Hong Kong for at undervise kinesiske børn i engelsk. Her møder hun den rige bankmand Julian, som hun indleder en udefinerbar relation til. Hos ham kan hun bo gratis, nogen gange dyrker de sex og hun pakker fx hans kuffert, når han skal på forretningsrejse. En soleklar kommentar til klasseforskel. Da hun spørger Julian, hvorfor han tilbringer så meget tid sammen med hende, svarer han, at det er fordi, at hun er “godt selskab”. Bogens vendepunkt er da den gudesmukke advokat, Edith, træder ind i handlingen.
Hun er forfriskende og kompromisløst ærlig, og fungerer som eksponent for de tanker, som Ava hele tiden brænder inde med. Da Edith inviterer Ava i teatret og viser hende et eksotisk og pulserende Hong Kong opstår der følelser, og bogen udvikler sig til en form for trekantsdrama, hvor den unge Ava fra Irlands arbejderklasse, står mellem to mennesker, som hun er forbundet til på hver sin måde. Begge repræsenterer de magt og penge, og er så langt væk fra den sociale klasse Ane kommer fra, som det er muligt.
Man kan kun gisne om, hvorfor romanen er blevet så superhypet, som den er. For nok sætter den både klasse, racisme, køn, kultur og LGBT på agendaen. Men det hele synes at være en hult rungende staffage for en roman, der i den grad mangler kant på trods af sin tilstræbte sarkasme og samfundskritiske elementer. I stedet vrimler bogen med sterotyper af både lesbisk kærlighed, bankmænd og kinesiske familier, og der mangler i den grad seriøsitet bag skildringen af en ung kvinde, der forsøger at finde sin egen vej i en broget verden.
Det manierede sprog skal måske karakterisere Ava som prætentiøs – men det kommer aldrig til at forankre hendes baggrund rent sprogligt. Det kommer desværre til at virke uautentisk og derfor fanger romanen, der kunne være blevet så fremragende, aldrig. Dog peger bogen i retning af en kommende stor forfatter, som bliver interessant at læse, når hun for alvor har fundet sit sprog og sin historie.
Naoise Dolan: Godt selskab, Gutkind, 301 sider, oversat af Signe Lyng, udgivet den 26. maj 2021.