Vinder af den Internationale Bookerpris 2020.

Denne roman Aftenens ubehag lå længe i min læsestak. Trods gode anmeldelser og læseranbefalinger var jeg tilbageholdende med at gå i gang. Jeg vidste, at fortælleren var et barn, der skulle opleve en stor sorg og det krævede lidt (meget) tilløb fra min side. Men det viste sig ikke kun at være sorgen, der kan være svær for læseren at håndtere, mere om det om lidt. Det er en af de mest ubehagelige læseoplevelser jeg længe har haft, men jeg vil ikke være den foruden og romanen får mine bedste anbefalinger. Romanen er dog ikke til alle, vurder selv om den er noget for dig, når du har læst min anmeldelse.

Tiårige Jas bor på en gård på landet i Holland med sin kristne familie. En iskold morgen går hendes ældste bror gennem isen og dør. Og da det sker efter, at Jas har ønsket ham død i stedet for sin kanin, er det klart at hun føler skyld. Hun tager derfor skylden på sig, men siger det ikke til nogen. Faktisk siger ingen noget til nogen. Ingen taler om tabet, om sorgen, om den mistede bror. Forældrene støtter ikke børnene. Eller hinanden. De forklarer højst tabet med, at det må være Guds vilje. Det er hjerteskærende at være vidne til!

“Døden hænger tungt om gårdens skuldre, som den kvælende lugt efter en dags møgspredning”.

Det er en roman om børn der ikke ses. Og om forældre der ikke trives og hvis liv langsomt går i opløsning. Det er en roman om sorg, når den rammer og konsekvensen af, at ingen taler om døden, om tabet, om følelserne. Bogen byder på voldsomme scener for eksempel, hvordan faren forsøger at kurere Jas for forstoppelse og børn der slår dyr ihjel for bare at nævne et par, resten må du læse dig selv, flere af scenerne havde en vis chokeffekt på denne læser.

Aftenens ubehag er en fremragende roman om en familiens sorg og skæbne set fra et barns perspektiv og man skal vist som læser være lavet af sten for ikke at mærke sorgen og angsten, der ligger som en tung dyne over fortællingen.

Romanen er til tider smuk. Men den er oftest rå, barsk, væmmelig og voldsom. Det skal dog ikke afholde os for at læse den. Livet er jo noget grusomt shit indimellem.

Prisvindende bøger har af og til vundet for deres kunstneriske form og legen med stil og ord og dermed gjort dem lidt mindre tilgængelige end den gængse litteratur. Denne roman er i form og sprog lige til. Velskrevet, let at læse og let at finde rundt i. Her er det indholdet, barnets liv og barnets stemme, barnets fokus, barnets blik og barnets måde at opfatte og være i verden på, der er i fokus. Så hold dig ikke tilbage, hvis du har mod på en fremragende, men barsk læseoplevelse, der ikke ligefrem får dig i god sommerstemning. Selvom romanen kun er på 284 sider og jeg læste den i min ferie, var jeg over en uge om det. Det var hårdt at være i selskab med sorgen og angsten, så jeg læste ikke længe af gangen. Og når det er hårdt for en læser, forestil dig så lige, hvordan det må være for barnet?

Marieke Lucas Rijneveld: Aftenens ubehag, Vinter Forlag, Maj 2021, Oversat af Birthe Lundsgaard, 284 sider.