Kjell Westö er mesteren i vedkommende, rørende og oprørende familiedramaer om Finlands nyere historie. Han kan som ingen anden skildre hvordan et menneskes sjæl bliver formet af den familie og den tid, det vokser op i. Finland er et genialt land at skrive den slags bøger fra; på den ene side et moderne, nordisk velfærdssamfund, på den anden et land med en blodig historie hvor man ikke skal mange generationer tilbage for at finde bitter og blodig borgerkrig.

Wiktor Skrake er født i 1960, og vokser op i en helt normal, unormal familie. Hans mor er skolesekretær og hans far – er en Skrake. En mand der stammer fra en lang slægt af mænd, der kan og vil så meget, men som bare aldrig lykkes helt. Wiktors far hedder Werner, og han er en mand af typen, der i begejstring over det første menneske i rummet giver sin søn navnet Juri til mellemnavn efter Gagarin. Werner er også en mand, der dyrker hammerkast på eliteplan, og som kun én dag i sit liv får hammeren ud over de forjættede 60 meter – et kast, der naturligvis får alvorlige konsekvenser. Han er jo en Skrake.

Generelt er det svært for Werner at få succes i tilværelsen, og når han endelige får en mulighed forkludre han den. Popcorn. Den første lastbil med coca cola, der kom til Finland i 1952. Der er mange muligheder for at forkludre sit liv. Bedre bliver det ikke af, at Werner også slæber rundt på hele familiens arv. Arven består mest af skyld og fortidens skrammer, tabte formuer, drømme om fordums storhed og handlinger fra krigens tid, man helst vil glemme. Men den er der, og synd nedarves som bekendt i syv generationer, så Wiktor vokser op med hele bagagen som en sand Skrake.

Som voksen forsøger Wiktor at forstå sig selv og sit liv ved at se sig i bakspejlet. Det er Faren ved at være en Skrake, og det er en fortælling om at vokse op, forsøge at forstå hvem man selv er – og om svigtet, når ens familie krakelerer for øjnene af en. Det er en roman om alt det, der former os, og som vi ikke kan undslippe, men måske lære at leve med.

Jeg er generelt meget Westö begejstret, og Faren ved at være en Skrake er bestemt ikke nogen undtagelse, selvom de omhandler temaer som Westö har behandlet andre steder i sit forfatterskab (jeg læser ikke hans værker kronologisk, men Faren ved at være en Skrake er hans tidligste roman (på dansk i hvert fald)). Den er mere morsom end mange af hans senere bøger, og det er et rigtig godt sted at starte, hvis man vil læse Westö eller bare læse en vedkommende og alligevel anderledes slægtskrønike.

Kjell Westö: Faren ved at være en Skrake. 373 sider, Aschehoug. Oversat af Jesper Klint Kistorp, udkom 2004