Der er to interessante ting ved denne bog. For egentlig er indholdet og forløbet irrelevant. At det her par dyrker elskov, og kvinden forkæler den lettere distancerede mand efterfølgende, inden det bryder ud i et stort skænderi mellem dem, hvor de skiftevist angriber hinanden og forsvarer sig selv, er ikke noget større plot.

Det er til gengæld interessant, hvad ordene de sender mod hinanden, fortæller om samfundet og samtiden. Jo dybere de kommer i skænderiet, jo mere kommer de til at repræsentere forskellige sider og samfundsklasser i samfundet. Flere gange undervejs omtaler manden i sine tanker skænderiet som et forspil mellem dem. Det vil sige, han tillægger skænderiet og det, de diskuterer om, en vis værdi, ligesom der tillægges det, der sker mellem ham og hende i soveværelset, en værdi. Passionen er fællesnævneren, og det er den, som motiverer både politik og sex.

I Galdens bægers lange ordstrøm kan vi udlede nogle kritikker og problematikker. Det primære fokus er på samfundets politiske magtforhold, hvor magten aldrig vil komme til folket, der er dømt til at lide, mens medierne handler efter regeringens agendaer. Samfundsklasserne er ikke til at rokke ved, og de, som har, er ikke interesserede i at rykke nærmere dem, som ikke har.

Og folket som helhed, der selv tror, de taler egne meninger, taler kun det, som magthaverne ønsker. Så den eneste udvej er gennem “rå magt”. Med andre ord er folkets vej væk fra en undertrykkende magt at starte en revolution og bekæmpe dem, som holder folket nede. Hele tiden ligger religion og tro i baggrunden med en allestedsnærværelse.

Det andet interessante er den måde, Nassar bruger sproget på. Der er syv slutpunktummer i bogen – et for hvert kapitel, som varierer fra to til knap tres sider. Selv udråbstegn og spørgsmålstegn indgår i sætningerne uden pauser. Kun tankestreger og tøveprikker bringer lidt pause ind i bogens tempo. Og selv her er det ganske kortvarigt.

Men det er ikke kun for sjov, at Nassar gør dette. For det påvirker nemlig læseoplevelsen på en helt særlig måde. Der skabes en intens stemning og et tempo og en indlevelse, som river læseren med.

Med andre ord gives læseren en følelse af passion. Vi bliver påvirket og draget med, mens sproget og indholdet samarbejder om det overordnede tema: Passion. Det er, som om forfatteren siger til os: Gør alt med passion, eller lad være med at gøre det overhovedet. Passion er stærke følelser, om det så er negative eller positive. Titlen, Galdens bæger, er helt i overensstemmelse hermed og viser os, hvad der sker, når bægeret flyder over.

Man skal synes, det er interessant med disse sproglige lege, hvis man skal kaste sig over Galdens bæger. Hvis man er dér, er det til gengæld en stor læseoplevelse og mesterligt udført. Jeg vil klart anbefale den – men som sagt ikke til enhver.

Raduan Nassar: Galdens bæger. Oversat og på dansk ved Tine Lykke Prado. Jensen & Dalgaard, december 2020 (org. 1978). 93 sider.