’Menneskejægerne’ foregår i Tasmanien i 1820’erne. Øen syd for Australien blev koloniseret af englænderne, og nogle rejste den lange vej frivilligt i håb om rigdom og et bedre liv. Andre blev tvunget afsted, idet briterne sendte tusindvis af straffefanger til øen, hvor de boede i fangelejre.

I den periode fortællingen udspilles bekrigede briterne og den oprindelige befolkning, aboriginerne, hinanden. I forordet fortælles der om et regulært folkedrab på aboriginerne, og straffefanger deltog i kampene, da de kunne gøre sig fortjent til amnesti og frihed.

Vi følger en gruppe briter – dusørjægere og straffefanger – der håber på at kunne opspore en gruppe aboriginere, der kæmper indædt og har overfaldet britiske nybyggere. Med sig har de Black Bill, der selv er aboriginer, men opvokset blandt de hvide. Han står derfor med et ben i hver lejr og må konfrontere både egne og fremmede dæmoner undervejs på den barske jagt. Hjemme venter hans gravide kone.

Rohin Wilson kender sit stof, da han har forsket i emnet på University of Melbourne og selv stammer fra Tasmanien. Flere af romanens figurer er historiske personer, og mange af de historier, de fortæller hinanden undervejs, er ligeledes historiske. Det er kulørte og dramatiske fortællinger, ofte med undvegne, lovløse straffefanger i hovedrollerne.

Naturbeskrivelserne, dynamikken mellem mændene i jagtgruppen og deres strabadser og lidelser er troværdige og medrivende beskrevet. Den voldsomme racisme er sine steder ubærlig, og man får et levende indblik i det helvede den oprindelige befolkning levede i. Det er et mørkt kapitel, Wilson inviterer én ind i, og forlaget fortjener tak for, at hans debutroman fra 2011 nu kan læses på dansk. Der er mere at komme efter, idet forfatteren har udgivet to bøger mere siden debuten.

Rohan Wilson: Menneskejægerne. Forlaget Feldtfos, 268 sider. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen, marts 2021