Alison Belsham: Tatotyven
Mangler du krimier, der holder din interesse fast fra start til slut, skal du se dig om efter bøger fra Forlaget Jentas. Jeg er altid benovet over, hvor godt Jentas rammer plet med deres udgivelser og ikke mindst de nye forfattere, de får i hus. Den skotske forfatter Alison Belsham vandt med sin debut TatotyvenPitch Perfect-konkurrencen ved Bloody Scotland Crime Writing Festival, og selvfølgelig har Jentas fået hende i hus – tak for det!
Tatovøren Marni Mullins finder ved et tilfælde liget af en mand, da hun er ude for at få lidt luft efter at have tatoveret ved en tatovørmesse i nærheden. Hun vil ikke rodes ind i noget, så i stedet for blot at melde fundet til politiet, tipper hun dem anonymt. Da politiet ankommer til åstedet, opdager de til deres store forbavselse, at liget er blevet flået for en tatovering, og den nyudnævnte kriminalkommissær Francis Sullivan sætter alt ind på at finde den kvinde, der har meldt fundet. Måske er hun morderen, eller også ved hun noget mere om, hvad der er sket.
Da Marni omsider bliver fundet af politiet, indvilger hun modvilligt i at hjælpe Sullivan med at finde rundt i tatovørmiljøet. Sullivans chef, kriminalinspektør Martin Bradshaw, er overbevist om, at det er et enkeltstående mord, der snarest skal opklares, men Sullivan selv tror, der er langt mere på færde, og at det har noget at gøre med ofrets tatovering. Da endnu et skamferet lig dukker op, er Sullivan sikker på, at der er en seriemorder på spil, han kan bare ikke overbevise sin chef om det, og inden længe tager Bradshaw ham i vrede af sagen.
Marni føler ikke, at politiet tager hende alvorligt. Hun er sikker på, at morderen er efter hendes venner i tatovørmiljøet, og hun påbegynder sin egen lille efterforskning. Hun vil ikke risikere at miste endnu en ven. Problemet er bare, at hun ved at lede de rigtige steder får de forkerte menneskers fokus rettet mod sig selv.
Tatotyven er en god og hurtigt læst krimi. Faktisk skøjtede jeg igennem bogen, fordi den var virkelig spændende, grusomt detaljeret og med et sprog der nærmest læste sig selv. Den nyudnævnte kriminalkommissær Francis Sullivan er en sympatisk, velkomponeret karakter, jeg sagtens kunne læse mere om. Sammen med Sullivans temmelig irriterende og backstabbing næstkommanderende Rory Mackay og deres endnu mere irriterende chef gav det historien den rette mængde frustration og spænding, der gjorde læseoplevelsen fuldendt. Alt i alt en vellykket debut.
Alison Belsham: Tatotyven, Forlaget Jentas, oversat af Peter Carstens, 366 sider, januar 2021