“Han foldede sine hænder bag nakken og stirrede op de mørke loftsplanker, hvor lampens lys ikke nåede op, og som derfor kun svagt kunne anes. Var det mon døden, han nu ventede på? Eller en afsindig sanselig glæde? Der var et overlap mellem disse to, som gav ham følelsen af, at hans kødelige begær var rettet mod selve døden.”

I bogen “Fædrelandskærlighed” skildrer den japanske forfatter Yukio Mishima det rituelle japanske selvmord, Seppeku, meget detaljeret. Hovedvægten lægges på skildringen af dødens skønhed, men også på al dens gru og smerte; de sidste ti sider af teksten er ikke for sarte sjæle. De står ikke tilbage for selv de grummeste og mest ulækre splatterfilm.

Romanens hovedpersoner er en ung løjtnant og hans smukke unge kone. De er nygifte, og er meget lykkelige. I begyndelsen af romanen lovprises ægteparret for deres høje moral og den fædrelandskærlighed, som løjtnanten føler så stærkt. Da en del af hans kollegaer deltager i det kejserlige oprør, må parret beslutte om de vil følge kærligheden eller pligten. Men indser, at kun selvmordet kan forløse dem.

Den dødsdrift, som Mishima tematiserer, peger på mange måder i retning af Freuds driftsbegreb thanatos. Hos Freud er der tale om døds- og aggressionsdrift. Det er der også hos Mishima. Men løjtnantens søgen mod døden, er kombineret med en meget høj etik og ultranationale følelser. Det bliver hos Mishima kombineret med Freuds anden drift, eros. Det bliver meget japansk samtidig med, at det bliver universelt.

Bogen er meget velskrevet og læsværdig. Den åbner en ukendt verden ved at give indsigt i to personers bevidste valg af selvmord. Det er ikke underligt, at Mishimas værke bliver oversat til europæiske hovedsprog samtidig med, at Camus i sin essaysamling “Sisyfosmyten” fremsætter sine teorier om selvmord. Nu kan vi glæde os over, at “Fædrelandskærlighed” endelig er oversat til dansk – direkte fra japansk. Og det fremragende gjort af filosoffen David M. Larsson, som også har begået et et glimrende efterskrift, som tegner et læsværdigt portræt af den kontroversielle japanske forfatter.

Mishima var meget anerkendt i både Japan og i Vesten, og var indstillet til Nobelprisen i litteratur hele tre gange. Hans forfatterskab var på mange måder paradoksalt for samtidig med, at hentede inspiration fra vestlige forfattere og førte en vestlig livsstil betragtede han indtoget af de vestlige værdier i Japan, som et åndeligt forfald. Selvom han levede som homoseksuel (på trods af at han var gift og havde børn), var han ultrakonservativ og praktiserede sin egen version af kejsertro aktivisme kombineret med lovprisning af samuraiernes traditionelle krigerkultur og æresbegreber.

Det er meget svært ikke at læse bogen selvbiografisk. For Mishima selv begik selvmord i 1970. Et selvmord, der på grund af dets omstændigheder og karakter gav genlyd i hele verden. Som en lille bonusinfo kan nævnes, at forfatteren Haruki Murakami, startede sit forfatterskab netop den dag, Mishimas endte sit liv. Hvis du interesserer dig for japansk litteratur og kultur, kan jeg kun anbefale dig at stifte bekendtskab med Yukio Mishima.

Yukio Mishima: Fædrelandskærlighed, Forlaget Multivers, 91 sider, oversat fra japansk til dansk af David M. Larsson. Udgivet den 23. oktober 2020.