“Man skulle bare vente. Al den venten. Bob kunne holde vejret hen over en hel weekend. Dagene punkterede, de faldt sammen over ham som teltdug. Alene tanken om hendes små lyde, de spaltede hårspidser. Til sidst vidste han ikke, hvad der gjorde mest ondt. At have mistet eller at miste al den tid. Så var tiden tiden.”

Citatet er fra romanen Bob og er også bogens bagsidetekst. Og læsere af Helle Helle kan formentlig sagtens fornemme, at det er meget Helle Hellesk.

Vi møder Bob på 22 år. Han er flyttet til Vanløse med sin kæreste. Og det er kæresten, der er romanens fortæller, selvom Bob er hovedpersonen. Kæresten er en alvidende fortæller. Hun ved alt om Bob. Hun ved også, hvad han laver og synes, når hun ikke er sammen med ham. Hun er mystisk nok en utrolig fraværende kæreste. Det mærkelige er, at hun i romanen er fraværende og til stede på samme tid. Hun er en fortæller, der ikke er der. Eller. Ved hun alt om Bob? Gætter hun? Forestiller hun sig Bob? Bob er ikke den store snakker, så hvordan kan hun vide, hvad han laver, når hun ikke er sammen med ham? Det er en anderledes, levende og lidt drillende måde at fortælle en historie om et liv på. Men lad mig slå fast: det er ikke svært at læse romanen af den grund (men man skal være vågen og opmærksom).

Bob rydder op. Ordner. Gør rent. I et omfang der nok er nogle klasser grundigere end hvad de fleste andre 22 årige præsterer. Han passer sit job. Flyder med. Men trives Bob? Hvad gør ham glad? Der er en lettere melankolsk tone over romanen (som jeg egentlig godt kan lide). Her er ikke de store armbevægelser og alligevel er her noget særligt.

Jeg er vild med, at vi ikke får det hele serveret. At vi som læsere må tænke selv. Vi er for eksempel et stykke ind i bogen, før vi ved, hvornår handlingen foregår. Inden da er der blevet spist sandkage, vi har været på Arbejdsformidlingen (som blev til kommunale jobcentre i 2007) og vi har fået oplyst prisen på diesel. Som en anden glad detektiv har jeg nysgerrigt og tændt googlet mig til priser på diesel gennem tiden, for at få handlingen tidsmæssigt placeret. Jeg er vild med disse tidsmarkører og jeg er vild med at det holder læseren vågen, at vi skal være opmærksomme på alle genstande. Intet er tilfældigt. Alle rekvisitter har en rolle.

Jeg vil SÅ gerne fortælle dig alt om denne roman. For eksempel hvordan den starter. Og slutter! Men i frygt for at afsløre for meget, som du hellere selv må opleve, når du læser bogen, vil jeg blot sige: Hold øje med hvor meget mad (snegle, håndværkere, gærkringle, tomater, medister, pizza, ananas og ja BLOMKÅL), der har fået plads i bogen.

Anbefaling: Romanen bør læses roligt og langsomt. Gerne højt. Meget gerne sammen med andre. Man går glip af pointer, hvis man haster gennem romanen. Skal nydes for både stemning, handling og sprog. Åh, hvilken fornøjelse du har til gode, dig der endnu ikke har kastet dig over Bob. Som optakt til den fine læsning af Bob, kan jeg anbefale dig at lytte til Skønlitteratur på P1 på DR fra d. 6.1.2021, hvor Nanna Mogensen er i samtale med Helle Helle. Findes der hvor du henter podcast eller på dr.dk.

Jeg har også læst og anmeldt hendes roman “de” og har naturligvis knuselsket Ned til hundene og Rødby-Puttgarden. De to sidste er et godt sted at starte, hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med Helle Helles forfatterskab.

Helle Helle, Bob, Gutkind, Januar 2021, 150 sider.