// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Linda Chapman: Stjernevenner
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Linda Chapman: Stjernevenner

Skrevet af den 13. oktober 2020 – 05:13Ingen kommentarer

Bogen Stjernevenner har den fineste forside som straks slår tonen i bogen an. På billedet ser vi Maja med det tjavsede hår og en ræv med smukke blå øjne. Og det er dem bogen handler om.

Maja er en helt almindelig pige, der for nyligt har mistet sin bedstemor. Maja og hendes familie kommer jævnligt i bedstemors hus for at rydde op, så huset kan blive solgt. I nærheden af huset er der en skov med en lysning og her møder hun ræven med de blå øjne.

Ræven er en af et nyt hold stjernedyr, der er sendt til menneskenes verden for at møde en stjerneven og sammen med dem lære at bruge magi, udføre gode gerninger og bringe fred og lykke.

Maja er et af de børn, der har denne evne til at blive stjerneven og heldigvis har hendes to bedste veninder den samme evne. Men det er ikke ren idyl og god magi det hele, for der lurer også onde kræfter, som de skal holde øje med.

I skolen har Maja en noget emsig sidemakker, som blander sig i alt og som har opdaget, at der er noget på færde. Og pludselig er der flere, der er blandet ind i det, der startede som en leg i skoven.

Det er en virkelig fin bog til de 6-10 årige, enten til højtlæsning eller selvlæsning. I bogen, som er er nr. 1 i serien, findes fine illustrationer af Lucy Fleming. Her er venskab, familieliv, magi og et lille drys udfordringer, der får vennerne til at stå endnu mere sammen.

Linda Chapman, Stjernevenner, Gads Børnebøger, 158 sider, 2020