Året er slet ikke slut endnu – men med Det er de danske som flygter må jeg være meget tæt på årets bedste læseoplevelse.

Det her er dansk litteratur, når det er bedst. Bogen er en helt igennem velskrevet og rørende slægtsroman om fanødrengen Erling. Han vokser op i skyggen af en tragisk drukneulykke, hvor han mister sin lillebror. Selvom der kommer en lillesøster til, bliver det lille hjem aldrig det samme igen og Erling finder en ven i den vanskabte dreng Hubert, der bor på øens fattiggård.

Men Fanø strammer om Erling og så snart han er færdig med skolen, flytter han til København og læser medicin. Han lander i endnu et skævt venskab og forelsker sig. Han drages af den selvstændige, eventyrlystne Kate, der rejser ud og arbejder blandt syge og nødlidende rundt omkring i et krigsramt Europa.

Erling har også drømme om at gøre en forskel. Om at redde verden – at blive til noget og nogen. Alligevel ender han i et fornuftigt og ikke særlig lykkeligt ægteskab i Vejle, hvor han arbejder som læge og forsøger at skabe et liv, uden at kunne mærke sig selv.

Under besættelsen, hvor menneskene omkring ham forsøger at handle i stedet for at lade stå til, trækker han sig fra sine nærmeste og drages af et venskab med en tysk soldat. Erling er en mand der ikke rigtig står ved sig selv, han styres af drømme og forventninger, som han ikke har modet til at leve op til. Han hænger i, hænger på og drejer af, hvis tingene bliver for ubehagelige. Eller overreagerer og handler uden at tænke på konsekvenserne. Det koster ham dyrt på venskabskontoen.

Det er de danske som flygter er det første selvstændige bind i trilogien om Erlings slægt, hans venner, familie og danskerne i det hele taget.

Romanen er en skøn velskrevet og ikke mindst rørende fortælling, der lover rigtig godt for den næste bog i serien.

Lise Ringhof og Erik Valeur, Det er de danske som flygter, Forlaget Gutkind, 524 sider, 2020