Alexi Zentners ’Den hvide kirke’ er sørgeligt aktuel. Med daglige nyhedsomtaler om demonstrationer, sammenstød mellem politi og demonstranter og bevæbnede højreradikale og sorte aktivister i gaderne kan kun få være i tvivl om, hvor stærkt splittet USA er for tiden. Det er denne splittelse Zentner dykker ned i sin meget bevægende roman.

Romanens hovedperson, 17-årige Jessup, lever i en trailerpark sammen med sin stedfar, bror, søster og mor. De tilhører kirkesamfundet »Blessed Church of the White America«. Her tror man på, at den hvide race er overlegen, men også truet. Der er for meget fokus på borgerrettigheder, de sorte får ufortjente fordele og eliten er blevet fjenden. Så vi taler om rendyrket white trash.

Helt rendyrket er det dog ikke. Jessup deler ikke fordommene og racesynet, han er forelsket i en sort pige, og han vil bare gerne væk. Langt væk fra den forbandelse, der hviler over ham på grund af hans familie. Stedfaderen og broderen sidder i fængsel efter en voldelig episode, hvor broren ufortjent er kommet i klammeri med to unge sorte, som begge dør. Jessup knokler med sin skole og med sin football, som kan blive hans billet til en universitetsuddannelse langt væk fra trailerparken. Men det er ikke så nemt at slippe væk. Og han havner selv i en hændelse, der ved et rendyrket uheld fører til endnu en ung sort mands død.

’Den hvide kirke’ åbner gradvist op for et nuanceret syn på livet mellem hvide højrenationale og sorte. De hvide er ikke bare dumme og onde, og de sorte er ikke bare undertrykte og lidende. Det er helt klart bogens styrke, ud over at den også er velfortalt og dejlig dynamisk sprogligt. Mennesker kan forandre sig selv om de lever i et miljø stærkt præget af had og vold, så der synes at være håb, i hvert fald, når det er en canadisk forfatter, der kigger på USA.

Alexi Zentner: Den Hvide Kirke. Klim, 354 sider. Oversat af Ninna Brenøe. Maj 2020