Hvad gør en bog ved dig, og hvorfor vælger du at læse frem for at se en film? Hvordan læser vi, og hvordan fortolker vi en tekst? Hvad giver det os at give os i kast med skønlitteratur? Og hvor meget giver forfatterne os læsere lov til at tænke selv? Disse og mange andre spørgsmål behandles i bogen “Det læsende menneske”.

Vores behov for at spejle os i andre, for at få os selv forklaret og blive underholdt bliver sat under lup af Lars Theil Münster og set i sammenhæng med, at vi som læsere nok sidder med en skrevet bog foran os, men at vi selv er med til at skabe historien. At vi deltager i fortællingen ved selv at sætte billeder på. Og det er jo en vigtig opgave for en forfatter – at give læseren et rum, hvor denne måske ikke nødvendigvis genkender sig selv, men bliver i stand til at danne mentale billeder og røres af noget, der vækker genklang eller måske skaber en længsel efter at vide mere.

Pointerne er mange –  flere tankevækkende – og baserer sig på synspunkter, teorier og empiri. Jeg betragter “Det læsende menneske” som en art afhandling om bogens kunnen. Derfor skal man være bidt af en akademisk tænkende læsehest for at give sig i kast med denne. Det gode er, at der kommer en masse positivt ud af at læse – både for os selv og hinanden. Så er det jo bare med at læse endnu mere!

Det læsende menneske, Lars Theil Münster, Samfundslitteratur. 215 sider. Udgivet april 2020