// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Birgitta Wolfgang Bjørnvad, Othilia Thalund og Anja Blinkenberg: Oaser i sommerlandet
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Coffee Table-bog, Livsstil

Birgitta Wolfgang Bjørnvad, Othilia Thalund og Anja Blinkenberg: Oaser i sommerlandet

Skrevet af den 13. maj 2020 – 06:42Ingen kommentarer

Det skønne forårsvejr lover lyse nætter, varmt sand og duften af hav. Lader du dig lokke af udsigten til en dejlig dansk sommer, så vil du elske Oaser i sommerlandet, der udkommet på forlaget Turbine.

Kvinderne bag bogen er Othilia Thalund og Birgitta Wolfgang Bjørnvad. De tager dig med til skønne sommerhuse, der oser af sjæl, varme og gæstfrihed. Vi præsenteres for en række skønne fristeder, der alle er ejet af mennesker, der sætter pris på det privilegie det er at kunne stikke af fra hverdagen og lukke sig ind i en anden verden.

Nogle sommerhuse har været i familiens eje i mange år, andre er drømme der er gået i opfyldelse, men fælles for dem er, at de er oaser i sommerlandet.

Med skønne overskrifter som: Sommerlængsler, Med kig til stranden, Peters Pensionat, Surferdrømme osv. er der dømt sommeridyl for fuld udblæsning.

De forskellige huse præsenteres med smukke stemningsfulde fotos og en tekst, der fortæller historien bag det hus vi inviteres ind i. Alle husene er så fint indrettet, med fokus på den stemning ejerne ønsker at skabe, frem for hvad der er moderne. Det skal være funktionelt, hyggeligt og emme af sommer. Det er her der lades op, kobles af og hverdagens trummerum sættes på pause for en stund.

Lige præcis den sommer, som vi er på vej imod, indbyder til sommerhushygge, nu hvor mange udenlandsrejser er aflyst eller udsat. Og hvis ikke du er så heldig, at have adgang til et sommerhus, så kan jeg kun anbefale at du lader sig forføre af denne fine bog, der starter sådan her:
”Du danske sommer, vi elsker dig altid”…

Birgitta Wolfgang Bjørnvad og Othilia Thalund, tekst af Anja Blinkenberg, Oaser i sommerlandet, Turbine, 288 sider, 2019

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.