// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ellen Strandgaard: At eje sandheden
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Ellen Strandgaard: At eje sandheden

Skrevet af den 21. oktober 2019 – 07:00Ingen kommentarer

At eje sandheden foregår i Danmark og starter lige før 1. verdenskrig bryder ud og strækker sig over en årrække, hvor vi følger tre generationer i form af kvinderne Mette, Anna og Else.

Mette og Christian starter historien med at få deres datter, Anna, som bliver den ældste i en større børneflok. Mette og Christian er meget troende og bor i Sønderjylland på en gård. Livet er enkelt, men hårdt og der er ikke plads til megen fornøjelse, da alle timer bliver brugt på en form for arbejde. Det som andre kan synes er sjovt, bruger de ikke, da det er i modstrid med deres tro, som fx dans.

Det falder Anna svært at leve inden for de snævre rammer, da hun gerne vil more sig, som sine skolekammerater. Christian bliver ikke indkaldt som soldat, men mange andre gør, og kommer tilbage med ar på sjæl og krop, hvis de da overhovedet kommer tilbage.

Anna lider under sit noget hårde forhold til moren, som ikke altid formår at vise sin kærlighed. Hende store drøm er at blive jordmoder, så da hun er gammel nok, får hun job på et sindssygehospital i Viborg, som et led i drømmen, og forlader sin hjemegn. Her er livet også hårdt, men på en anden måde. De syge mennesker bliver behandlet helt forfærdeligt, og selv om det var dens tid metoder, så har Anna svært ved at være i det.

Livet bringer hende til købmanden Carl Carlsen, hvor hun starter med at arbejde i hans hjem og senere i hans butik. Hans kone er gået fra ham og taget deres barn med. Der går kun kort tid, så falder Carl og Anna for hinanden og hun bliver gravid med deres første barn. Det er ikke populært hos hendes forældre, som også har det svært med Carls tro, da han er baptist og går ind for voksendåb. Det giver flere sammenstød mellem Carl og Christian.

Else bliver det fjerde barn i hjemmet hos Carl og Anna, og hun vokser op sammen med sine søskende i et hjem, der er præget af Carls lunder og vold over for brødrene. Anna griber ikke ind, da hun mener, at hun ikke må blande sig. Da Else bliver gammel nok, er det hendes tur til at forlade hjemmet og søge sine drømme og hendes rejse bringer hende til København med både kærlighed og håb i bagagen.

At eje sandheden giver et fint indblik i en anden tid og hver generation er beskrevet i den historiske kontekst som krige, samfundsudvikling og normer udgør. Forfatteren Ellen Strandgaard skriver vedkommende og hjertegribende om tre kvindeliv og hvordan drømme kan forsvinde i realiteternes verden.

Ellen Strandgaard, At eje sandheden, forlaget Eksistensen, 278 sider, september 2019

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.