Internationale topmøder er et cirkus af dimensioner med masser af tilrejsende politikere, embedsmænd pr-folk, lobbyister og aktivister. Det er samtidig et cirkus fyldt med gode historier, absurditeter og rigtigt rigtigt meget snak.

Så da klimatopmødet COP15 kom til byen havde kommentatoren Michael Jeppesen én mission: Han ville skrive en bog om topmødet.

Det er der kommet en underholdende og til tider meget skarp bog ud af. For Jeppesen har med sin sædvanlige tilgang kastet sig ud i opgaven med liv og sjæl og er ikke bange for at bruge sig selv.

Så under topmødet er Jeppesen på én gang med til at hjælpe aktivistgruppen The Yes Men med kampagner mod storindustrien, i Bella Centeret for at sove sin brandert ud i bederummet, hos tvivlsomme PR-folk til at skaffe folk deres fester, med Ida Auken på tur i el-sportsvognen Tesla, chauffør for milliardæren Richard Branson og forklædt som tjener i håb om at få lov til at kalde Arnold Schwarzenegger for mr. Stallone.

Men først og fremmest er han Michael Jeppesen, selvom han bliver lidt i tvivl undervejs, og det betyder, at der ikke lægges fingre imellem, når der skal referes fra samtaler eller kommenteres på tåbelige stunts. Havde der været blot en flig af påtaget objektivitet i bogen kunne det måske have været for meget, men ”I gudernes hænder” er ren gonzo-journalistik og helt klart subjektivt men ikke uden filter.

Det er slet og ret COP15 set gennem Michael Jeppesens briller og det er både sjovt, skørt og tankevækkende.

Michael Jeppesen, I gudernes hænder, Lindhardt og Ringhof, 272 sider, April 2010.