Valdemar Vågen er direktør, og han nyder det. Arbejdet er hans et og alt, han brænder for det og har hverken hobby eller familie. Men der bliver vendt op og ned på det hele en dag, hvor han er på vej på job. En ung bilist i en elbil torpederer Valdemar på cykel, og ulykken går hårdt ud over hans skulder.

Den brækkede skulder er ikke sådan lige at få opereret på plads, og dagene på hospitalet går med at vente, holde ud og forsøge at lade være med at tænke på, hvordan det mon går med firmaet. Den påtvungne lediggang sætter selvfølgelig en proces i gang hos Valdemar. Filosofiske tanker om liv og død får plads i hans ellers så travle sind. Samtidig åbner han lidt efter lidt op for nogle af sine medpatienter og, må han erkende, de charmerende og søde sygeplejersker, som nusser og pusler ham.

Hospitalslivet er er egentlig ikke så værst. Faktisk er det så rart med lidt menneskelig omsorg og nærvær, at hans gamle liv gradvist kommer til at stå i et nyt lys. Skal arbejde virkelig være meningen med livet? Og hvad skete der egentlig med mig, da jeg mistede min kone og eneste barn i en trafikulykke. Det er den type overvejelser, der bliver overskud til, og som tiden går, bliver han mere og mere glad for hospitalet. Faktisk så glad, at han slet ikke vil hjem. Han griber til mere og mere drastiske metoder for at undgå udskrivelse – som eksempelvis lidt sygdomsfremkaldende selvmedicinering og et dramatisk fald.

Med et går det op for vores hovedperson, at andre måske kan have haft det på samme måde. Der foregår i hvert fald hemmelige ting i en af hospitalets fjerne afkroge. Her er der tilsyneladende opstået et minisamfund med en gruppe mennesker, som foretrækker at leve på et hospital i stedet for i den virkelige verden. Det samfund vil Valdemar være en del af. Men det er ikke nemt, og det hele bliver mere kompliceret, da han finder ud af, at spareivrige poitikere har skumle planer for hospitalets fremtid – eller mangel på samme!

’Manden der faldt af cyklen og vågnede i paradis’ er en lun, skæv og dejlig satire om vores stræberliv og alt det, vi risikerer at sætte på pause, når lykken kun synes at være status, penge og magt. Fortællingen er lidt smågakket, men det gør ikke noget, for humoren er fin, og mange af bogens karakterer er sympatiske og meget menneskelige.

Roger Pihl: ’Manden der faldt af cyklen og vågnede i paradis’, Haase Forlag, 343 sider. Oversat af Tom Havemann