Fjernstyring er første bind i trilogien om Leo Brix. Brix er politikommissær ved Københavns Politi. Efter at have ledet Antiterrorkorpsets indsatsstyrke i en aktion, der endte i en stor eksplosion i Danske Central Bank, er Brix blevet degraderet til leder af narkoafdelingen.

Der begynder dog snart at blive trukket tråde mellem bombningen af DCB-bygningen og de bander, som narkoafdelingen overvåger, og Brix og hans afdelingen får hænderne fulde, da PET har Brix i søgelyset. Det viser sig dog, at det er større end bare en narkocirkel i Danmark, og der bliver samtidigt flyttet rundt på brikkerne i et stort politisk magtspil, hvor en hemmelig organisation opererer på tværs af landegrænser.

Hvem kan man stole på, når politistaten bliver mere tydelig i Danmark, og når demokratiet vakler? Det er blandt andet disse temaer, som er centrale i bogen.

Som læser føler man sig ført godt ind i politiets og politikkens kerne, når man læser Fjernstyring. Det er ikke kun i selve de fysiske omgivelser, men også i den stemning, der bliver lagt i bogen. Man føler sig fortrolig med politiets arbejde og hele atmosfæren.

Et minus er dog, at der indimellem sniger sig krøllede sætninger ind, som der ikke ligger helt godt i munden. På anden side er der dog masser af flotte billeder og rammende beskrivelser. Så på den udtryksmæssige side har bogen både sine op- og nedture. Det er derimod på grund af de intense, politiske dilemmaer, som er så skræmmende realistiske, at man skal læse bogen. Fjernstyring tager fat i meget vigtige emner som politiske konspirationer og truslen om ekstrem overvågning og om politistaten, samt om faren ved topmoderne teknologi, der både kan bruges og misbruges.

Fjernstyring er en skarp krimithriller om den danske, politiske scene og politiet på indersiden. Den ene af forfatterne, Iben Bertelsen, har selv en fortid som politiassistent, og både hun og Jan Schwerdfeger er psykoterapeuter. Det giver en vis indsigt i politiets arbejde, hvilket også kommer til udtryk i bogen.
Jeg synes, det er en fin krimithriller, og den formår at opbygge et stærkt skræmmebillede af vores samfund. Man kan uden problemer genkende tendenser fra den virkelige verden, og det gør bare historien mere fængende. Man skal dog lige kunne se igennem fingre med kluntede sætninger indimellem og dets lige. Det er lidt ærgerligt, men jeg syntes stadig, Fjernstyring er værd at læse.

Iben Bertelsen & Jan Schwerdfeger: Fjernstyring. Egolibris, 2017. 346 sider.