For tre år siden forsvandt Lina på 16 år fra et busstoppested en sommermorgen. Hendes far Lennart, Lelle, var den, der så hende sidst, for det var ham der kørte hende til busstoppestedet. Han kom i politiets søgelys, som ikke fandt noget på ham. Til gengæld fik han en form for venskab med politimanden Hassan, som stadig efter tre år er på sagen. Lelles kone Anette følte, at det var hans skyld, at deres datter forsvandt og det kostede deres ægteskab. Så nu er Lelle alene, og selv om han passer sit arbejde som gymnasielærer, så er hans primære fokus at lede efter datteren.

Området er Nordsverige, hvor vinteren er kold og mørk, og sommeren evig lys, med en skarp midnatssol. Så om sommeren kører han rundt hele natten og kigger ind i gamle ubeboede gårde, beboede områder med lader og skure, skove og stier. Han bliver upopulær hos en del, fordi han leder på deres ejendomme, mens andre lader ham få adgang. Om vinteren, når sneen dækker alt, forsøger han at få indhentet sin søvn. Han er alene og meget ensom, men har altid i tankerne sin datter ved sin side. Anette har fundet en ny mand, og forøger at leve videre ved til stadighed at holde liv i mindet om Lina via de sociale medier. De har ikke mistet håbet.

Lelle mistænker alle for at kunne være den skyldige. Det gælder også hendes tidligere kæreste, som er en rigmandssøn, der ikke er helt ren i kanten. På sine ture kører Lelle nogle gange forbi det hjem og bare holder der, for at chikanere ham. I sin stue har han et kort over hele området, som han tålmodigt fylder med nål efter nål, der hvor han har været.

En dag starter den 17 årige Meja i en af hans klasser, og Lelle mærker, at noget i hendes liv slet ikke er som det skal være. Hun er flyttet ind sammen med sin mor hos den noget ældre Thorbjørn, som moren er blevet kæreste med via nettet. Moren er alkoholiseret og psykisk syg og Meja har haft en meget omskifteligt liv. Thorbjørn er i byen kendt som Pornobjørn, og er en af dem, som Lelle har haft under skarp mistanke. Men politiet har aldrig fundet nogle spor.

Der går ikke lang tid, før Meja bliver forelsket i en jævnaldrende fyr, der bor på en gård med sine forældre og to brødre. Hun flytter ind på gården for at få noget stabilitet, men det viser sig, at livet der er både hårdt og meget specielt. De er helt selvforsynende og lever afsondret fra den øvrige verden, som de er sikre på vil blive ramt af en stor krig på et tidspunkt. Og den krig er de forberedte på.

En dag sker der noget i den lille by, for endnu pige, Hanna, forsvinder. Lelle er overbevist om, at Hannas forsvinden hænger sammen med Linas, og han kæmper for at få politiet til at tro det samme.

Sommermørke er en speciel krimi, fordi den ikke har politiets fortællervinkel men den ulykkelige fars. Samtidigt er den befolket med mange specielle karakterer, der giver en helt særegen fortællerstemning af mørke, ensomhed men også håb. Det er en rigtig god krimi, hvor det først til sidst viser sig, hvordan det hele hjerteskærende sørgeligt hænger sammen. Det er Stina Jacksons debutroman, og det har hun gjort godt. Hun vandt Det Svenske Krimiakademis pris for Årets bedste svenske krimi 2018.

Stina Jackson, Sommermørke, Lindhardt og Ringhof, oversat af Charlotte, A. E. Glahn, 304 sider, februar 2019