Vestas er vel om noget indbegrebet af det danske vindmølleeventyr og en virksomhed, der konstant er i fokus og ofte enten elsket eller hadet. Derfor burde det ligge lige til højrebenet at lave en superspændende bog om virksomhedens historie. For historien er der. Men nej. Ole Sønnichsen formår på besynderlig vis at gøre en interessant historie total uspændende.

For det første skøjter bogen hen over begivenhederne og graver sig aldrig rigtig ned i problemstillingerne og hændelsesforløbene. Lad os få detaljerne om virksomhedens to konkurser genfortalt ned i detaljen af hovedpersonerne og lad os komme helt tæt på Vestas’ bøvl med gearkasserne i møllerne på Horns Rev 1. En fiasko, der betød, at Vestas trak sig helt ud af offshorevindmarkedet og først nu så småt er på vej tilbage.

For det andet hopper og danser vi frem og tilbage i årene i en grad, så man bliver rundforvirret i anden potens. For det tredje er der mere tale om en jubilæums-hyldestbog end en kritisk journalistisk fortælling om en virksomhed, hvor der, bedømt ud fra den daglige mængde af medieomtale af virksomheden, ellers burde være nok af kritiske vinkler og indgange. At det er en ren og skær ukritisk glansbilledefortælling ses allerede i forordet, hvor Sønnichsen helt uden at rødme skriver, at Vestas-boss Ditlev Engel naturligvis har fået lov til at læse hele det færdige manuskript igennem.

For det fjerde går den sidste halvdel af bogen over i ukritisk og uhæmmet hyldest af den store leder, Engel, og alle hans bedrifter og store tanker.

Bogens kilder er meget nuværende og tidligere ansatte i Vestas og ikke særlig mange eksterne ”stakeholdere” med en mening om Vestas – det kunne være konkurrenter, brancheeksperter, politikere og den slags.

Summa Summarum. En spændende historie gjort kedelig og behandlet ukritisk og alt for rosenrødt.

Ole Sønnichsen: Vinderen – Den dramatiske historie om Vestas. Gads Forlag 2009. 256 sider.