I bogen “Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe” følger vi Diane, en yngre kvinde i Paris, der har mistet sin mand og sin lille datter i en bilulykke. Hun lukker sig inde i sin lejlighed, går i mandens tøj, sover med datterens bamser og kan kun tænke på, at hun også burde være død.

Hun kan slet ikke komme videre med sit liv. Hun har afvist familiens hjælp og støtte og den eneste der trænger sig på, er vennen Felix.
Felix prøver at få Diane tilbage til livet og til hendes hyggelig bogcafé, som hun tidligere har været så stolt af.

En dag forlader Diane Paris for at rejse til Irland. Hun vil slå sig ned ved kysten, kigge ud over vandet og finde ind til sig selv igen. Men selvom hun forsøger, kommer der alligevel nye mennesker ind i hendes liv og hun mærker at der måske godt kan være plads til en ny kærlighed i hendes liv.

Fortællingen i denne bog er på mange måder charmerende og rørende. Men den formår alligevel ikke at komme helt ind under huden på mig.
Jeg får ikke helt sympati med Diane ud over, at det er frygteligt, det hun har oplevet. Man sidder som læser og bliver lidt irriteret på hende og der mangler ligesom den sidste brik, før man for alvor hepper på hende. Bogen er let læst og let fordøjelig, der mangler simpelthen noget.

Vi hører for lidt om bogcaféen, der har lagt navn til bogens titel. De forskellige personer forbliver også lidt overfladiske og jeg mangler at forstå vigtigheden af deres indbyrdes relationer.

Bogens budskab om, at man godt kan komme videre med sit liv, selv efter den største sorg, er til gengæld meget fin. Det er aldrig for sent at lede efter kærligheden og give sig selv lov til at finde tilbage til livet. En lidt skuffende læseoplevelse, på trods af den virkelig fine titel.

Bogen er utroligt populær i mange lande og er solgt til udgivelse i 29 lande. Selv om forfatteren startede med at udgive den selv, fik et forlag sikret sig rettighederne, og den er nu solgt i 800.000 eksemplarer i Frankrig og 2 millioner på verdensplan.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe, Agnès Martin-Lugand, Politikens Forlag, 2018, 192 sider.