I Charlaine Harris´s romaner er blodsugere hverken banker, moskitoer eller igler. For her er vampyrerne, efter opfindelsen af syntetisk blod, trådt ud af skyggen. Og da en af dem træder ind i den telepatiske servitrice Sookie Stackhouses liv er det blot den første af en række begivenheder, som vil introducere Sookie og hendes lille bysamfund i de amerikanske sydstater til en lang række bizarre begivenheder (og personer).

Og selvom Sookie er både lidt naiv og Charlaine Harris´s skrivestil er en blanding af beundring af de mandlige personers faste baller kombineret med bloddryppende beretninger om varulve ved fuldmåne, så er det grundlæggende underholdende.

Hvor Anne Rice´s klassiske ”Interview with the vampire” har vampyren Louis som primær fortæller lader Charlaine Harris den udeforstående Sookie Stackhouse fortælle om hendes gryende kendskab til vampyrer, varulve, feer og andre skabninger, der tilsyneladende findes iblandt os. Inklusiv en ret kendt afdød sanger fra Mephis, som nu går under navnet Bubba (du har altid undret dig over, hvorfor folk blev ved med at se ham).

Der er ikke så mange nuancer og overvejelser i Stackhouse-serien, som i Anne Rice´s vampyr-serie, men i stedet er vægten lagt på den gode tilgængelige historie – med fokus på de hovedsageligt kvindelige læsere, som også har taget Twilight-serien til sig. Jeg kunne dog som mand sagtens sætte mig udover både kærestesorgerne og indløbsturene og fokusere på (vampyr)historien – inklusiv de efterfølgende seks bind (som endnu kun findes på engelsk).

Død indtil solnedgang, som er den første af indtil videre 10 bøger i serien, er også forlægget for den populære tv-serien True Blood. I alt udkommer de første fem bøger i serien på dansk i løbet af foråret 2010.

Charlaine Harris, Død indtil solnedgang, TrueBlood, Lindhardt og Ringhof, 348 sider, Oversat af Stig W. Jørgensen, Januar 2010.