Unge piger forsvinder, meget unge piger fra Danmark. Der er ikke noget spor efter dem, men en dag finder et tysk turistpar en ung død pige på en flodbred i Spanien. Det viser sig, at hun er dansk, hedder Inga, er 9 år og har været forsvundet et stykke tid sammen med sin 16 årige veninde Hania. Det er et mysterie, hvordan Inga er kommet til Spanien, og hvor Hania er henne. Det er også et mysterium, hvorfor hun bærer en aftenkjole, som passer bedre til en voksen end til et barn. Der er noget helt galt, men det lokale politi med Paco i spidsen, får ikke gjort så meget ved det. Så makkerparret Hede og Falster kommer på arbejde og det skal bl.a. foregår i Spanien, hvor de rejser til, for at få trådende redt ud. De har ikke arbejdet sammen i en længere periode, da den sidste sag de havde sammen, sluttede voldsomt. Men nu er de mere eller mindre klar igen.

I Spanien bliver de mødt af Paco, som viser dem et helt forkert sted ved floden. Falster og Hedde lader som ingenting, men de er klar over, at noget er helt galt – også fordi de bliver skygget. Det lokale politi er altså en eller anden måde indblandet. Så de tager tilbage til Danmark som aftalt, og så tager de til Spanien igen i al hemmelighed. Her får de hjælp af en anden politimand, Santos. De finder det rigtige gerningssted og i nærheden af det nogle forladte bygninger, hvor næste spor er, nemlig nogle blomsterkrukker med et nummer som peger tilbage til Danmark.

I Danmark møder vi Hofjægermester Finn Brangstrup og hans kone Céline, som lever et kærlighedsløst ægteskab. Finn Brangstrup har et orkidegartneri, og sælger derfra, og så nyder han opium i sin te, som bliver tilberedt af hans kinesiske tjener. Både Céline og Finn er tiltrukket mere af magt end af hinanden. Célines datter Anita forsvandt for nogle år siden, og Finn holdt meget af hende. Dette kaster lange skygger over deres liv. Men også andre ting ligger i skyggerne og som læser sidder man med tilbageholdt åndedræt, når forfatteren Christian Frost ruller deres liv ud.

Inga og Hania er ikke de eneste forsvundne piger, så der begynder at tegne sig et beskidt billede af voksne, som ikke vil unge piger det godt. I alt dette står den voksne kvinde Rosa, men hvem er hun egentligt? I baggrunden og det skjulte bevæger Lindsay sig rundt, en mand der rydder op efter andre, og skaffer problemer af vejen.

Hede og Falster er et sjovt makkerpar, for de er egentlig meget ulig hinanden, den ene er sportstrænet, den anden lidt lad. Med de passer alligevel godt sammen. Sjov er journalisten Pia Larsen også. Hun er på sporet af en god historie om ministeren Sand, som tidligere har haft et lidt for godt øje til meget unge piger i en svømmehal. Så hun er i gang med at grave og det gør hun bl.a. med hjælp fra sin afdøde kollegas noter. Hun har nogle ret skægge tanker og replikker, og i en spændende krimi om et tungt emne om voksne, som ikke vil børn det godt, er hun et kærkommen karakter.

Valmuemanden er den første krimi, som jeg har læst af Christian Frost og jeg var ret godt underholdt, for den er velskrevet og han skriver meget spændende med humoristiske indslag, og så har han noget på hjerte ud over krimidelens spændingselementer. Så jeg skal have læst de to første, han har skrevet i serien – og glæde mig til de næste, som han har i støbeskeen om makkerparret. Mangler du en krimiserie, så er Christian Frosts et rigtigt godt bud.

Christian Frost: Valmuemanden, Forlaget People’s Press, 439 sider, juni 2018