// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Nina Hemmingsson: Du vil ha´mig
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Tegneserie

Nina Hemmingsson: Du vil ha´mig

Skrevet af den 20. juni 2018 – 08:56Ingen kommentarer

Det er faktisk lidt skræmmende, hvor ofte man som kvinde genkender sig selv i Nina Hemmingssons til tider groteske tegneserier. Nina Hemmingsson er en af Sveriges mest anerkendte tegnere og har leveret striber til Aftonbladet i Sverige. Nu udkommer hun første gang på dansk, med bogen “Du vil ha´mig”.

I bogen er der tegninger og tegneserier, der rammer ned lige midt i virkeligheden og vores utilstrækkelighed. Her er oplagte jokes og sørgelige kendsgerninger, her er sorg og glæde, hår på benene og for meget rødvin indenbords. Og lige der, hvor man kan genkende sig selv, er det faktisk ret sjovt.

Du finder fx tre eksempler på socialt uacceptable svar på spørgsmålet: Kan du lide at danse? Her finder du også de virkelig irriterende veninder, der oplever alle de fede ting, mens du sidder og sumper i kærestesorg og selvmedlidenhed. Her er ældre mennesker med et overraskende upassende sprog og her er jagten på det gode liv i en verden, hvor vi alligevel aldrig er rigtig tilfredse.

Nina Hemmingsson serverer det hele råt for usødet og det fungerer. Man krummer tæer, men man må lige have næste historie med også.
Nina Hemmingsson har både tegnet og skrevet bogen. Hun har tidligere modtaget Adamsonstatuetten, som årets svenske tegneserieskaber.

Nina Hemmingsson, Du vil ha´mig, Forlaget Cobolt, 110 sider, 2018

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.