// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lars Kepler: Hypnotisøren
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Lars Kepler: Hypnotisøren

Skrevet af den 22. februar 2010 – 23:30Ingen kommentarer

Hypnotisøren er en af den slags bøger man lige skal læse sig lidt ind i – der gik i hvert fald noget tid, før jeg havde fået læst mig godt til rette med bogens personer, fortællestil og skiftende synsvinkler. Men så skal jeg da også lige love for at jeg var hooked.

Vi følger Erik Maria Bark, som er læge og førende ekspert i chok- og traumebehandling. Han har tidligere brugt hypnose som en del af sin behandling. Han har dog lovet aldrig at bruge hypnose igen – men han involveres voldsomt i en sag, hvor en dreng ligger indlagt efter at hele hans familie er fundet myrdet og slagtet. Men der er også en ældre søster – er hun allerede død, i fare eller forsvundet? Erik tvinges til at hypnotisere igen og det har voldsomme følger for ham selv og sin nærmeste familie.

Bogen er virkelig spændende og det er hårdt at lægge den fra sig undervejs. Men den er på 585 sider, så enkelte pauser må indregnes.

Bogen har været meget omtalt, ikke mindst på grund af at bag forfatternavnet Lars Kepler, gemmer der sig ægteparret Alexander og Alexandra Ahndoril. De er spået at blive Stig Larssons arvtagere indenfor genren. Og tempoet, spændingen og intrigerne lover godt.

Personerne er dog ikke i nærheden af det Stig Larson´ske persongalleri. Jeg irriteres over Erik Maria Barks beslutninger og prioriteringer, eller mangel på samme. Men efterhånden som hans historie trævles op, kommer jeg dog til en vis forståelse for ham og hans liv.

Lars Kepler, Hypnotisøren, Gyldendal, 585 sider, 2010, Oversat fra svensk af Jesper Kistorp

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.