// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anne Prytz Schaldemose: Der var en gang den havde papirstynde vægge
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Fortællinger

Anne Prytz Schaldemose: Der var en gang den havde papirstynde vægge

Skrevet af den 24. april 2018 – 07:49Ingen kommentarer

Anne Prytz Schaldemoses bog er på alle måder en poetisk og fin oplevelse. Omslaget på bogen har den smukkeste rosa farve, så allerede når man får bogen i hånden første gang, er sanserne vakt.

Bogen indeholder 100 små tekster, der handler om gange. En gang er et gennemgangssted, der kan fortælle en masse historier og hvis bare vægge kunne tale…

Anne Prytz Schaldemose er uddannet fotograf og den måde hun har skrevet sine tekster på, kan sammenlignes med et fotografi. Betegnelsen for denne skrivestil er netop snapshotprosa. Et glimt, med en historie om masser af gange. Underjordiske gange, gange i kirker, lejligheder, museer, hospitaler og mange flere. Hver gang har en historie. Det kan være starten på noget, slutningen eller bare et gennemgangssted der binder noget sammen.

Teksterne er meget fint skrevet og prikker til ens nysgerrighed og trangen til at vide mere. Bogen er fyldt med små afgrænsede scener, der sætter historier igang og skildrer noget genkendeligt eller noget man gerne vil vide mere om. Det er imponerende, at man med et minimum af ord, kan skabe historier der alligevel fortæller en historie, slår en stemning an og lader læseren have en fornemmelse for det ikke-fortalte.

Anne Prytz Schaldemose har fotograferet til en del bøger fx Københavnerne af Pernille Steensgaard og Glimt af Rom af Thomas Harder.

Anne Prytz Schaldemose, Der var en gang den havde papirstynde vægge, Jensen&Dalgaard, 206 sider, 2018

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.