Det kribler altid i fingrene, når der kommer en ny bog i en af de rigtige gode serier. Og da Camilla Läckbergs nye bog Heksen lå klar til læsning, var det bare at kaste sig ud i det, vinke farvel til nattesøvnen og lade sig suge ind i det kendte univers omkring Fjällbacka.

En 4 årig pige forsvinder fra en gård og hele lokalsamfundet er ude at lede efter hende. De gamle Fjällbacka-beboere har bange anelser, fordi for tredive år siden, forsvandt en anden lille pige fra samme sted.

Angsten breder sig og der spekuleres i sammenhænge mellem de to sager, selvom der er så mange år imellem. Vores gode veninde Erica Falck, er ved at skrive en bog om den gamle sag og hendes viden kan bruges i efterforskningen.

Et par unge mænd fra et flygtningecenter i nærheden er med til at lede efter pigen og pludselig sættes de i forbindelse med pigens forsvinden. Mistænksomheden og trangen til at finde syndebukke blusser pludselig op i det lille samfund. Sideløbende er de to mistænkte, fra den gamle forsvindingssag, tilbage i byen og der spekuleres på livet løs.

Bogen binder på fineste vis tre tidsforløb sammen, helt tilbage til gamle dages hekseforfølgelser og til vor tids hetz mod flygtninge og unge menneskers grusomme mobning, der får helt katastrofale følger.

Samtidig sker der ting og sager for de ansatte på Tanumshede politistation, de udvikler sig indenfor den lille familie, de har skabt i kraft af at kende hinanden så godt gennem hårde og gode tider.

Camilla Läckberg formår på magisk vis, at få de 667 sider til at føles som en kort paperback – man spurtlæser, med tilbageholdt åndedræt, da bogen bare er sindsygt spændende og skræmmende. Og selvfølgelig slutter den med en ægte serieslutning, så man allerede sidder og hepper på en ny bog, når sidste side er vendt.

Camilla Läckberg, Heksen, People´s Press, 2017, 667 sider