Du må ikke forveksle denne bogs titel med en traditionel lægeroman. Altså en – ifølge den danske ordbog – letlæst, romantisk roman, der foregår i et hospitalsmiljø. For det er det virkelig ikke. Letlæst? Nej. Romantisk? Absolut ikke. Hospitalsmiljø? Jo, til dels.

I Lægeroman møder vi forskellige fortællere, der hver især befinder sig i en form for krise. Identitetskrise, kærlighedskrise, jobkrise. Foruden den bagvedliggende kulisse i form af verdens kriser. Vi møder den bærende karakter Niklas, der kæmper med sin doktorafhandling og forholdet til kæresten Inna, som sørger efter sin fars død. Rachel, der med eget udsagn, er et “elendigt pigebarn på elskovssyg mandejagt”. Ali fra Irak, der har mistet sine arme og sin familie til en bombe.

Det er Niklas og hans deroute, der fylder det meste af bogen, og jeg bliver forpustet over hans liv samtidig med jeg keder mig lidt. På trods af det generelle krisetema i bogen er der noget fandenivoldskhed og humor, der løfter tempoet og stemningen i fortællingen og de forskellige stemmer, der linkes sammen undervejs, skaber en dynamik og sammenhæng.

Riku Korhonen, Lægeroman, Turbine, april 2017, 430 sider.