// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Scott Turow: Ordinary Heroes
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Scott Turow: Ordinary Heroes

Skrevet af den 9. august 2008 – 14:29Ingen kommentarer

Ordinary Heroes Normalt undgår jeg retssalsdramaer som pesten. Endeløse detaljer om retssystemet i USA er i den grad søvndyssende og mine 8-10 år som domsmand i Københavns byret har indtroduceret mig mere end rigeligt med triste menneskeskæbner. Derfor har jeg også undgået den amerikanske forfatter Scott Turow, som specialiserer sig i retssalsdramaer.

Heldigvis blev jeg fristet af Ordinary Heroes under en tur til London hvor jeg besøgte bogtemplet Waterstones. Den fristelse ledte over i nogle af de mest spændende 368 sider jeg længe har læst.

Det hele starter med, at Stewart Dubin rydder op i sin afdøde fars papirer. Faren har altid været tillukket og en smule grå. Men til Stewarts store overraskelse viser det sig, at faren ikke alene har gjort tjeneste under anden verdenskrig – men også, at den kedelige grå mand han kendte, endte krigen foran en krigsret for kort efter at blive løsladt.

I sin søgen efter den sande historie bag farens krigstjeneste og tilsyneladende vanærende afsked fra hæren, afdækker Stewart bid for bid uhyrlighederne, som hans far oplevede på de kendteste slagmarker i Europa.

Mere af plottet skal ikke afsløres her. Men kombinationen af krimi, mysterium og et ekstremt realistisk anden verdenskrigstema set fra vores nutid vil garanteret holde dig fast lige indtil den sidste side.

Scott Turow, Ordinary Heroes, Pan Books 2005, 368 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.