Morten og Do er i New York, hvor de bor på det fashionable Bowery Hotel. En morgen sidder Morten fast i en elevator i fire en halv time. Og han er voldsomt klaustrofobisk. Det er et forandret menneske, der slipper ud derfra.

Do truer hotelledelsen med bål og brand og kommer derfra med en kæmpe millionerstatning. Noget hun dog ikke involverer Morten i. Og der er meget andet, hun ikke involverer Morten i. Og meget Morten ikke involverer Do i. Det er et mærkeligt ægteskab. Men vi ved jo ikke, hvad der er virkelighed, og hvad der er opdigtet. Autofiktion når det er bedst. Kan man undgå at blive fanget og nysgerrig? Ikke mig i hvert fald.

Det er enormt selvsmagende det hele, men på den fede måde. En kombination af selvfedme, selvironi og selvindsigt på godt og ondt gør det fascinerende at læse med. Men jeg føler mig lidt som en lurer undervejs, som det beskidte vasketøj luftes, og jeg får til tider lyst til at kigge væk. Og alligevel ikke.

Jeg synes, det er rigtig godt. Det kammer fuldstændig over til sidst, og det er som om forfatteren taber flere tråde, men det er en rigtig god bog.

Undervejs lider to svindlere en trist skæbne i trafikulykker. Morten selv er indblandet i en til sidst, men vi ved ikke, hvordan det ender. Tilfældigt?

Rigtig god læseoplevelse!

Morten Sabroe, Love me Do, Politikens forlag, februar 2017, 336 sider.