En forfatter, der ikke længere skriver, forsøger at undslippe en ufærdig karakter og hele sit indre arkiv af historiekomponenter. Han rejser til Lissabon, men indhentes alligevel af historiernes verden og det på det værst tænkelige sted – kirkegården.

Historier fra de syv grave er en finurlig ungdomsbog, hvor sproget og metalaget er det mest centrale. Det er endnu mere løjerligt, fordi den giver sig ud for at være en gyser, med alt hvad det kan indebære af plot og spænding. I sidste ende slipper den af sted med det hele. Den kan både læses som en analogi over, hvorledes en forfatter kæmper sig gennem en skriveblokering og som et eventyr om en pige, der bare gerne vil digtes færdig.

Mouritzen fortæller den i første person, som en slags erindringshistorie, der bevæger sig inden for den magiske realisme og han gør det med kæmpe respekt for de unge læsernes intellekt, hvilket er skønt og nogle gange lidt for svært at finde. Det betyder blandt andet at sproget konstant er til diskussion. Ord vendes og drejes så alle tolkninger og dobbelttydninger kommer til syne. Der er også meget at lære i form af historiske personer, der går igen og bittesmå socialkritiske stikpiller. I sidste ende er det vidunderligt morsomt at læse om Mouritzens syn på den lidt afdankede forfatter, der skal forestille ham selv.

Men Historier fra de syv grave er også uhyggelig. Kirkegårdens tragiske skæbner og de dødes forsøg på at fastholde de levende, giver spænding nok til en historie helt i sig selv. At Mouritzen hele tiden punkterer uhyggen, for eksempel med en meget genert Død, gør at den kan læses af de fleste, uanset om man er til gys normalt.

Det er rart at læse noget, der både er dannende og spændende, men en gang imellem tager det overhånd. Det bliver eksempelvis ret flommet med geografiske positioneringer i Lissabon, som sætter historien på pause og ikke hjælper specielt meget på læserens association. Men derudover har jeg ikke noget at udsætte på den. Den er sjov, uhyggelig og lærerig – godt gået.

Peter Mouritzen, Historier fra de syv grave, Jensen & Dalgaard, 91 sider, oktober 2016