// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Gottfried August Bürger: Lenore
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Digte

Gottfried August Bürger: Lenore

Skrevet af den 28. december 2016 – 07:36Ingen kommentarer

Lenore er en gotisk ballade fra 1774. Lenores elskede er ikke vendt hjem fra Syvårskrigen og hun tror, han er død, eller har forladt hende til fordel for en anden. Men en mystisk fremmed, der ligner ham, kommer ridende til hendes dør og så går det først helt galt for den stakkels Lenore.

Asger Berg har nyoversat balladen med originalteksten overfor til sammenligning – dejligt. Desværre har han også valgt at indlede spøgelsesballaden med et komplet referat, hvilket er dybt uretfærdigt overfor nye læsere, der således snydes for digtets mange uhyggelige overraskelser. Sæt det dog om bag i bogen, hvis I tror, læserne er for dumme til at regne handlingen ud selv!

Historien om skønjomfruen, der venter sin kæreste hjem fra krigen er en trope i krigslitteraturen, men Bürgers episke digt rækker længere end som så. Ud over at være en kæmpe inspiration for romantikkerne, har Lenore også haft betragtelig indflydelse på vampyrlitteraturen. Det skyldes nok både den gotiske stemning og det romantiske tema i forening.

Da digtet udkom på tysk i 1774, spredte oversættelserne sig i hele Europa som en steppebrand. Ud over de vægtige temaer, er det episke netop tilpas episk til at alle kan være med. Blandt andet derfor, blev det så sindssygt populært, også udenfor det litterære parnas. Alle kan forstå og rammes af Lenore, uanset om man læser poesi til daglig eller ej.

Gottfried August Bürger, Lenore, Det Poetiske Bureaus forlag, 50 sider, november 2016

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.