SULT er nok en af de eneste bøger, der nogensinde er skrevet, som kan danse sin helt egen dans i et plot, hvor hovedpersonen vandrer rundt i gaderne og bliver mindre og mindre sig selv.

SULTs oprindelige udgave er fra 1890 og er absolut et must-read for alle, der elsker en god klassiker. Prøv, hvis du kan at skaffe et eksemplar, der ikke er et af de nyeste oplag. Prøv en af de ældre, nyere oplag, som det jeg har. Knut Hamsuns bog har været igennem en del redigering igennem sin tid, og der er blevet fjernet en del vigtige afsnit.

Trods Knut Hamsuns historie med tyskerne, er hans forfatterskab dog stadig absolut værd at bruge sin tid på. Jeg har absolut planer om at læse mere fra ham. Knut Hamsun hentede inspiration fra sine egne trængsler, da han uden familie eller venner vandredede rundt arbejdsløs i Kristiania, det gamle Oslo og sultede.

I SULT vandrer hovedpersonen rundt og sulter. Både en sult som efter føde, men også en sult efter tilværelsen. Svaret på hans eksistens synes at være fuldstændig væk og hans ønske om at skrive lige præcis ét tekststykke som skal få ham ud af hans hungersnød, synes at være meget, meget, meget langt væk.

I bogen følger vi hovedpersonens rejse gennem gader og stræder, hvor han møder alt fra gamle bekendtskaber, til at blive mødt af gamle tanker. Og kærlighed, selvfølgelig, og drømme i hans indre, som han ikke selv vidste eksisterede.

Knut Hamsun formår på en og samme tid at skrive en udviklingsroman og biografi-lignende fortælling om en hovedperson, der til tider er så dyster, at han kan skræmme selv dem, der ikke har noget at være bange for. SULT er så virkelighedsnær, at det bliver en anelse uhyggeligt. De mennesker og de ord hovedpersonen møder på sin vej, er både ondskabsfulde, men er også en reflektering af hans indre, idet at når han SULTER, virkelig SULTER, så bliver han til et helt andet menneske og kan på ingen måde genkende sig selv.

Knut Hamsun, SULT, 178 sider, Søren Gyldendals Klassikere, Oprindelig udkommet 1890.