// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Mie Frey Damgaard og Pernille Pind: Matematik før skolen
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Billedbog

Mie Frey Damgaard og Pernille Pind: Matematik før skolen

Skrevet af den 22. november 2016 – 07:25Ingen kommentarer

Matematik før skolen er en samling af tre samtale-bøger til børn og deres forældre. De tre bøger er billedbøger og handler alle om tal. Titlerne er: Antal & ting, Tal & fingre, Antal.

Ingen ord, ud over instruktionen til de voksne. Formålet med bøgerne er at tælle og udpege ting. I Antal & ting skal man udpege både ens og forskellige ting ud fra tal og sortere ting ud fra fællesnævnere som antal ben på en edderkop eller prikker på en mariehøne.

Billederne er smukke og bruger simple virkemidler til at tælle – træer, en perlehalskæde, der går i stykker, dyr i vandet osv. På samme side, i bogen Antal, vises forskellige ting med samme antal (terning, der viser 4, firkløver, vogn med fire hjul osv.).

Tal & fingre er vores favorit, da der er fokus på en gade, husnumre, hvor mange der bor i husene etc. Den fungerer rigtig godt for os. De andre er også gode, men de kræver lidt mere fantasi. Datteren på 4 bliver hurtigt lidt træt af dem, men bøgerne er også til førskolebørn, så måske vi er lidt for tidlige på den.

Mie Frey Damgaard og Pernille Pind, Forlaget Pind og Bjerre, 32 sider, udgivet august 2016

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.