Vi befinder os i New York i 1919. Rachel på fire år mister sin mor, der bliver slået ihjel, og hun og hendes bror sendes derfor på børnehjem.

De to søskende bliver skilt fra hinanden, forholdene på børnehjemmet er skrækkelige, og vi er vidne til, hvordan børn forsømmes og ikke får nærhed, omsorg eller kærlighed. Som om det ikke er nok, udsættes Rachel for en lang række medicinske eksperimenter på børnehjemmet. Hun bliver dr. Solomons yndlingsforsøgsdyr, og i sin iver efter bare en anelse opmærksomhed og kærlighed, forsøger hun at være en god pige og gøre som dr. Solomon beder hende om. Eksperimenterne er smertefulde og kommer til at påvirke Rachel både fysisk og mentalt resten af livet.

35 år senere er Rachel uddannet sygeplejerske og arbejder på et hospice. Skæbnens ironi vil, at hun pludselig skal tage sig af dr. Solomon, der er terminal kræftpatient. Den læge, der i tidernes morgen skulle passe på Rachel, men gjorde det præcis modsatte, er nu i hænderne på Rachel og rollerne er byttet om. Rachel er fuld af hævnlyst og det ændrede magtforhold får hende til at gøre ting, hun ikke bør og hun vakler mellem hævnen og tilgivelsen.

Barn nr. 8 er en hjerteskærende og barsk fortælling om, hvordan man gjorde børn fortræd, hvad det har betydet i deres voksenliv og hvordan det kan forfølge én resten af livet.

Den er meget velskrevet og anbefalelsesværdig, men du skal iføre dig tyk hud inden du går i gang.

Kim van Alkemade, Barn nr. 9, HarperCollinsNordic, maj 2016, 392 sider.